Studieliv

Udvid din horisont og opnå kompetence i latin. Klassiske studier ved Syddansk Universitet udbyder efteruddannelse i latin som fjernstudium og som særligt tilrettelagt sidefag for dagstuderende.

Sidefaget er et tilbud til dig, som allerede har latin på A-niveau fra gymnasiet, og som ønsker undervisningskompetence i latin, fx i forbindelse med undervisning i Almen Sprogforståelse eller Latin i gymnasieskolen, eller som blot har lyst til at læse latin på højt niveau.

Latin har siden antikken været et centralt sprog i den europæiske kultur, og et væld af tekster er i oldtid, middelalder og nyere tid blevet skrevet på latin. På uddannelsen koncentrerer vi os om klassiske tekster og den romerske kontekst, men inddrager på kandidatdelen også senere værker fra middelalder og renæssance.