Kom i Studiepraktik den 23.-24. oktober, og oplev studielivet på SDU

Studiepraktik er et tilbud til dig, som går med tanker om at søge ind på universitetet, og ønsker en fornemmelse af, hvad det vil sige at studere på SDU. Praktikken på SDU afholdes onsdag den 23. og torsdag den 24. oktober i Esbjerg, Kolding, Odense, Slagelse og Sønderborg.

 

Hvad er Studiepraktik? 

I praktikken får du en forsmag på, hvordan det er at studere på SDU - både fagligt og socialt.  
Du bliver introduceret til én af  SDU’s uddannelser (se mulighederne på studiepraktik.nu), og møder de studerende, som kan fortælle dig om hverdagen på SDU. Samtidig vil du opleve universitetets auditorier, læsesale, biblioteker, kantiner, IT-faciliteter, studielivszoner og meget andet.
 

Sådan søger du en af de attraktive praktikpladser 

Du kan søge om at komme i Studiepraktik hvis: 

  • Du er i gang med sidste år på en gymnasial uddannelse, dvs. at du går i 3.g eller 2.hf eller allerede har afsluttet gymnasiet. 
  • Du er i gang med, eller allerede har afsluttet en erhvervsuddannelse, som giver adgang til en videregående uddannelse. 

Der er et begrænset antal pladser på Studiepraktik, og udvælgelsen sker ved lodtrækning. Du kan søge om  én af de attraktive pladser på studiepraktik.nu fra den 4.-10. september. Det er også her, du bekræfter din plads, samt tilmelder dig SDU’s Ekstra tilbud (overnatning og Afterstudy). 

Ledige pladser kan søges fra den 26. september

 

Søg og bekræft din praktikplads HER

 
Ekstra tilbud ved Studiepraktik på SDU

  • Gratis overnatning - du har to muligheder for at tilmelde dig overnatning inkl. morgenmad:
    - 2 nætter fra tirsdag til torsdag
    - 1 nat fra onsdag til torsdag
    (tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet)  
  • Afterstudy - foregår onsdag efter din praktik, og er et hyggeligt arrangement, hvor du kan deltage i oplæg, rundvisninger, snakke om studieliv og meget mere. Aftensmad er inkluderet. 
    Hvis du tildeles en praktikplads, kan du se det fulde program for Afterstudy, når du bekræfter din studiepraktikplads.  
    (tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet) 

  • Gratis frokost - onsdag og torsdag 
    (kræver ikke tilmelding) 



Vil du vide mere? 
Find mere information om Studiepraktik i campusbyerne: 

Hvis du har spørgsmål om Studiepraktik på SDU, overnatning eller Afterstudy, er du velkommen til at kontakte os på studiepraktik@sdu.dk.

Vi glæder os til at møde dig! 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies