Fælles- og kernefag, ny kandidat

Den nye kandidatuddannelse i Statskundskab

På den nye kandidatuddannelse i Statskundskab vil undervisningen være opdelt i tre forskellige slags fag: Fællesfag, kernefag og valgfag – og så selvfølgelig det afsluttende speciale. 

Fællesfagene går på tværs af de tre spor og tages – som navnet angiver – i fællesskab med alle andre kandidatstuderende på Statskundskab. Kernefagene er fag, der relaterer sig til det valgte spor. Der er to kernefag til hvert spor, som følges på uddannelsens første semester. Endelig har du som studerende mulighed for at vælge mellem en række valgfag. Her kan du enten vælge at følge valgfag, der knytter sig til dit valgte spor, eller du kan vælge mellem de andre spors valgfag eller en række engelske valgfag, der samlæses med instituttets to engelsksprogede kandidatuddannelser. Du kan se instituttets nuværende valgfag på denne side (dog er det ikke sikkert, at det er de samme fag, der udbydes, når du skal vælge valgfag. Disse tjener dermed som inspiration). 

Fællesfag

De store spørgsmål

Faget har til formål at give den studerende en udvidet forståelse af sammenhængen og kompleksiteten i nutidige politiske, samfundsmæssige og økonomiske problemstillinger samt præsentere grundlæggende teorier, der kan være nyttige i håndteringen af ”wicked problems”. Tematikkerne afdækket i faget vil relatere sig til problemstillinger fra de tre spor i kandidatuddannelsen: Politisk rådgivning og styring, International analyse og samarbejde, samt Interessevaretagelse og kommunikation. 

Statskundskab på arbejde

Fagets formål er at afprøve de studerendes færdigheder i centrale jobkompetencer under uforudsigelige og tidspressede forhold, der svarer til de aktuelle vilkår på arbejdsmarkedet. Derved forbereder faget de studerende på at varetage konkrete jobfunktioner i eksempelvis ministerier, regioner, kommuner, virksomheder og organisationer. Sigtet er at lade de studerende arbejde med problemer med social, økonomisk og/eller politisk relevans, formulere løsningsmodeller under hensyntagen til relevante dilemmaer, og at kommunikere disse internt og eksternt i såvel skriftlig som mundtlig form. Faget afvikles gennem en kombination af faglige oplæg, praksisorienterede øvelse, simulationer og selvstændigt arbejde i grupper.

Videregående kvantitativ metode

Faget har til formål at introducere den studerende til udvalgte avancerede kvantitative metoder, der ofte er brugt i samfundsvidenskaben, og herved styrke den studerendes metodiske færdigheder og forståelse, således at han/hun er i stand til at anvende den mest hensigtsmæssige metode til en given problemstilling. Den studerende kan forvente at opnå viden om faktoranalyse, logistisk regression, modeller med komplekse datastrukturer (fx panel og multilevel data) og kvantitativ indholdsanalyse. 

Videregående kvalitativ metode
Faget har til formål at give den studerende et udvidet indblik i den kvalitative metode, så han/hun bl.a. er i stand til at vælge den rette metode på baggrund af analysens formål. Den studerende vil i faget få en dybere forståelse for kvalitativ metode, herunder formål, fordele og ulemper med forskellige kvalitative metoder, forskningsdesign, caseudvælgelse, mixed methods-tilgange, typer af data og dataindsamling samt analysemetoder som diskursanalyse, process tracing og tekstanalyse. 
 

Kernefag

Politisk rådgivning og styring
Offentlig styring, organisation og ledelse

Fagets overordnede formål er at give de studerende forskellige former for viden, færdigheder og kompetencer, som gør dem bedre i stand til at håndtere de styrings- og ledelsesmæssige opgaver og dilemmaer, som findes i moderne offentlige organisationer. Dette sikres bl.a. ved at give den studerende indsigt i: Hvordan offentlige organisationer fungerer; det institutionelle set-up der danner rammen for offentlig ledelse; forskellige styringsparadigmer og diskussioner af, hvordan en række offentlige reformer har påvirket og ændret styringen i den offentlige sektor; hvordan offentlige ledere i dag skal forholde sig til og navigere inden for flere hybride styringsparadigmer på samme tid, samt; hvilke opgaver den enkelte leder skal kunne løse i dag og hvilke ledelsesstile, der har betydning for eksempelvis medarbejdernes motivation, trivsel og performance. 

Politisk rådgivning og evaluering

Fagets overordnede formål er at give de studerende forskellige former for viden, færdigheder og kompetencer, som gør dem bedre i stand til som embedsmænd at betjene og rådgive politikere fagligt og politisk-taktisk i danske kommuner, departementer og styrelser. For at gøre dette er faget opdelt i fire blokke. Den første blok behandler forskellige typer af policies, deres intenderede og uintenderede effekter (fx perverse effekter, fordelingsmæssige effekter og substitutionseffekter) og implementering af policies (fx betydningen af de offentligt ansatte som implementeringsagenter samt målgruppen). Den anden blok fokuserer på, hvordan evalueringer anvendes i den politiske proces, samt introducerer forskellige typer af evalueringer (fx effektevaluering, virkningsevaluering og implementeringsevaluering. Den tredje blok behandler, hvad politikerne ønsker sig af den politiske betjening, politikernes oplevelse af samspillet med embedsværket, samt embedsmandsdyder. I den sidste blok fokuseres på, hvordan man rent praktisk arbejder med politisk rådgivning i forvaltningen, herunder hvordan man udarbejder et notat til det politiske niveau. 

 
International analyse og samarbejde
Globale udfordringer og internationalt samarbejde

Faget tager udgangspunkt i, hvordan man etablerer internationalt samarbejde, der på sigt kan møde de mange udfordringer, verden står over for. Kurset vil fokusere på nogle af de udfordringer, der er identificeret i FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Udgangspunktet er, at internationalt samarbejde finder sted i en verden af stærk forandring, hvor mange nye og særdeles komplekse udfordringer presser sig på. Dertil kommer, at de ofte har store konsekvenser for hjemlig politik, og at samarbejdsmulighederne udfordres gennem magtforskydninger og en stigende grad af divergerende målsætninger og værdier blandt de relevante aktører. Paradoksalt nok er de internationale organisationer, hvor det internationale samarbejde finder sted, genstand for mistillid i befolkninger, der kræver opretholdelse af national kontrol indenfor vigtige politiske områder, der ikke let lader sig kontrollere, eksempelvis migration, grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme, information og medier i en globaliseret og digital verden, den teknologiske revolution og adgang til (sikkerhedstruende) teknologi, multinationale (for profit) aktører, international og national ulighed og fattigdom mm. 

 

Nationalstater og andre aktører i komparativt perspektiv

Faget fokuserer på studiet af politiske systemer i et komparativt perspektiv. Formålet er at give en mere dybdegående viden om, hvordan og hvorfor stater varierer på politiske strukturer, institutioner og kulturer, og hvordan sådanne forhold spiller ind på staters varierende fokus på og evne til at adressere sociale, økonomiske og udviklingsmæssige forhold (eksempelvis ulighed, god regeringsførelse, sikkerhed, klima og migration). Sammenligning af landes politiske beslutningsprocesser, statskapacitet og korruption, civilsamfund og mediefrihed, økonomiske og sociale politikker mm. giver for det første et indgående kendskab til enkelte landes interne forhold og de afgørende regionale forskelle på tværs af nord og syd, øst og vest. For det andet giver faget også indsigt i landes ressourcer og udenrigsmæssige præferencer, hvilket har betydning for staters ageren på den internationale scene (jf. det andet kernefag). Gennemgående temaer i faget vil dreje sig om nogle af de udfordringer, stater i både nord og syd kæmper med på forskellig vis, og som er optegnet som FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Eksempelvis mål, som relaterer sig til udviklingsmæssige forhold såsom fattigdom, ulighed og klima; eller mål, der relaterer sig til internationale forhold såsom målet om ”fred, retfærdighed og stærke institutioner”. Fælles er, at de har en international placering, mens de i sidste ende skal implementeres af stater. 

 
Interessevaretagelse og kommunikation
Medier og kommunikation som politisk indflydelsesstrategi

Dette fag sætter fokus på strategisk politisk kommunikation. Formålet med faget er at gennemføre videregående analyser for at forstå politikernes kommunikative muligheder og begrænsninger og kunne anvende denne viden i praksis til at planlægge, gennemføre og rådgive i strategisk kommunikation. Spørgsmålet er, hvordan man som fx et politisk parti påvirker befolkningens adfærd og politikudviklingen gennem brug af en kommunikations- og/eller mediestrategi. Fagets centrale elementer vil være nyere studier, der er relevante for arbejdet med strategisk politisk kommunikation, eksempelvis studier af forholdet mellem journalister og deres kilder, fremstillingen af politikerne i medierne, strategier til påvirkning af den offentlige debat, samt kommunikationseffekter på befolkningens adfærd samt politikudviklingen. Dette belyses vha. studier om dagsordenfastsættelse, framing og politisk psykologi. Faget indeholder en praktisk dimension med fokus på politiske kampagner. Det er relevant for studerende, som ønsker at arbejde med at forstå, analysere og anvende strategisk politisk kommunikation i fx et politisk parti, en interesseorganisation, en konsulentvirksomhed eller inden for public affairs i private virksomheder eller offentlige organisationer. Som led i forløbet får vi besøg af en ekstern oplægsholder, der i det daglige arbejder inden for fagets område. Faget er relateret til og bygger videre på centrale emner, som er introduceret i fagene Politisk Kommunikation, Offentlig Politik og Indledende Statskundskab på bacheloruddannelsen i Statskundskab på Syddansk Universitet. 

Partier og interessegrupper i politiske processer

Hovedrollerne på den politiske scene indtages af politiske partier og interessegrupper. Dette fag har fokus på, hvordan hovedrolleindehaverne agerer i politiske processer og opnår indflydelse på politiske beslutninger. Fagets formål er med udgangspunkt i både den klassiske og nyeste litteratur at gennemføre videregående analyse af, hvilke interesser partierne og organisationerne artikulerer og forfølger, hvordan interesserne omsættes i indflydelse, hvordan indflydelsen afspejles i den førte politik, og måderne hvorpå det kan undersøges systematisk. Et væsentligt aspekt er i den sammenhæng at analysere partiernes og interesseorganisationernes aktiviteter på tværs af forskellige politikområder, politiktyper, samt på tværs af parti- og interessegruppesystemer. Den faglige kerne består derfor af temaer såsom effekter af partipolitik, dagsordenfastsættelse og partikonkurrence, relationen mellem partier og interessegrupper, interessegruppestrategier og ændringer i det interessepolitiske terræn. Faget tager i forlængelse heraf også fat i det højaktuelle og normative spørgsmål om, hvorvidt borgernes interesser er repræsenteret med lige stor vægt i den politiske beslutningsproces, eller – som hævdet af nogle forskere – om det demokratiske system først og fremmest responderer på de interesser, der udtrykkes af en politisk velorganiseret og økonomisk velpolstret elite.

 

 

Vil du vide mere? 

Den nyeste studieordning kan give svar på yderligere spørgsmål, og ellers kan du kontakte studiets faglige vejleder, hvis du ønsker yderligere informationer om uddannelsen. 

Hvis du ønsker eksempler på valgfag, kan du kigge på fagbeskrivelserne for foråret 2019. Disse kan tjene som inspiration i forhold til valgfag, som bliver udbudt i forbindelse med introduktionen af den nye kandidatuddannelse. 

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies