Skip to main content

Karriere

To kemistuderende i laboratorium

Som kemiker kan du finde beskæftigelse i industrien inden for en lang række områder.

Med din viden om organisk kemi kan du være med til at udvikle og producere nye lægemidler eller stoffer til andre anvendelser, fx plastic.

Med din viden inden for miljøkemi kan du eksempelvis komme til at undersøge, hvor forurening stammer fra, og med materialekemi kan du være med til at udvikle nye materialer til brændselsceller eller batterier.

Med erfaring inden for spektroskopi eller massespektrometri kan du som “detektiv” finde ud af, hvilke stoffer der er i en prøve, for eksempel i en dopinganalyse, eller du kan undersøge, hvordan molekylerne er opbygget.

Endelig kan du med viden inden for teoretisk kemi være med til at opbygge eller anvende computermodeller for kemiske reaktioner eller molekylers egenskaber.

Du kan også komme til at arbejde med kvalitetssikring af forskellige typer produkter samt med salg eller rådgivning inden for industrien.

Undervisning

Hvis du kombinerer Kemi med et sidefag på både bachelor- og kandidatniveau, får du undervisningskompetence på gymnasieniveau i begge fag.

Som kemiker kan du også blive ansat som underviser på andre videregående uddannelser, eksempelvis på professionshøjskolernes læreruddannelse.

Forskning og innovation

Når du er blevet kandidat, kan du fortsætte din karriere på universitetet med en ph.d.-uddannelse. En ph.d.-grad giver dig kompetence til at forske og undervise på universitetet.

Læs mere om den naturvidenskabelige ph.d.-uddannelse.

Sidst opdateret: 10.11.2020