Skip to main content

Har du allerede læst en kandidat?

Hvis du har afsluttet en kandidatuddannelse i Danmark eller i udlandet, kan du kun blive optaget på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige pladser på den uddannelse, du gerne vil læse. Det kaldes kandidatreglen. 

Det er ikke til at sige på forhånd, hvilke uddannelser der har ledige pladser, så du skal søge optagelse på almindelig vis via ansøgningssystemet DANS inden for ansøgningsfristerne. Når studiepladserne er fordelt, får du at vide, om der er en ledig plads til dig. 

Dispensation

 Du kan få dispensation fra reglen om ledige pladser (kandidatreglen), hvis du kan dokumentere, at du pga. usædvanlige forhold ikke længere kan benytte den kandidatgrad, du allerede har. 

Usædvanlige forhold er fx, at du har fået konstateret tabt erhvervsevne inden for dit uddannelsesområde. 

Usædvanlige forhold er ikke:

  • Arbejdsløshed
  • Tidligere lovgivning
  • Ændrede arbejdsmarkedsforhold
  • Ny interesse
  • Forkert valg af uddannelse
  • Ikke-erhvervsrelateret sygdom.

 

Hvis du vil søge dispensation fra reglen om ledige pladser (kandidatreglen), skal du vedlægge en dispensationsansøgningen, når du søger om optagelse. 

Brug denne skabelon til at søge om dispensation (downloader Word-dokument). 

Du kan dokumentere de usædvanlige forhold med udtalelser fra fagpersoner.

Dokumentationen skal indeholde:

  • Dit navn, CPR-nummer eller fødselsdato
  • Dato for udstedelse/udskrift af dokumentation.
  • Tidspunkter for første og seneste konsultation, indlæggelse, samtale eller lign.
  • Beskrivelse af, om faglige vurderinger er foretaget på baggrund af fagpersonens undersøgelse eller patientens oplysninger.
  • Beskrivelse af, hvordan tilstanden har påvirket muligheden for at kunne bruge kandidatuddannelsen erhvervsmæssigt.
  • Lægeerklæringer skal indeholde lægens navn, CVR-nr. eller ydernummer samt underskrift/stempel.
  • Udskrifter fra Sundhed.dk skal indeholde url-adresse.

Udgifter til dokumentation er for egen regning. 

Dispensation betyder ikke, at du er garanteret optagelse, men at din ansøgning vurderes på lige fod med de andre ansøgere.

 

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til ansøgning- og optagelsesprocessen?

SDU's kandidat-optagelse er klar til at hjælpe dig på telefon, mail og fysisk.