Introduktion til uddannelsen

Sundhed og trivsel til alle

Danskernes forventede levealder er forholdsvis lav, hvis man sammenligner med andre vestlige lande. Bestemte grupper i vores ellers så lighedsorienterede samfund har et relativt kort og sygdomsplaget liv.

Mange både unge og voksne danskere døjer med overvægt og fedme. Cirka hver femte voksen ryger, og der er næsten lige så mange blandt de største skolebørn, som ofte eller ind imellem tænder en cigaret.

Danske unge er stadig blandt dem i Europa, som drikker mest alkohol, og andelen af unge med dårligt mentalt helbred er steget de seneste år.

Hvilke faktorer bestemmer tendenser som disse, og hvad kan vi gøre for at dæmme op for dem? Hvordan kan der arbejdes for så megen sundhed og trivsel som muligt? – og for alle?

Hvad vil fremtiden bringe?

Kan livsstilssygdomme og et faldende fødselstal ødelægge den nationale og internationale  økonomi? Vil den globale opvarmning bringe malaria tilbage til de nordiske lande? Og hvorfor ser forebyggelseskampagner ud til at have en relativt begrænset virkning?

Hvordan vil udviklingen være i forhold til danskernes forventede levealder, helbred og trivsel? Hvad vil de økonomiske og sundhedspolitiske konsekvenserne af livsstilssygdomme være for den danske, den nordiske og den europæiske borger?

Hvad karakteriserer fremtidens dansker, hvad angår rygning, alkohol, kost og motion? Vil det lykkes at vende den negative udvikling, som ses flere steder? Og fastholde og fortsætte de positive tendenser, som vi heldigvis også ser?

Hvilke forebyggelsesstrategier vil være relevante at anvende? Og hvorfor har nogen indsatser succesfuld effekt, mens andre kun har begrænset virkning?

Nutid, fortid og fremtid

Disse spørgsmål og mange flere stilles og forsøges besvaret på uddannelsen i folkesundhedsvidenskab - en dynamisk gren af sundhedsvidenskaben, hvor politik forbindes med statistik og epidemiologi, adfærdsvidenskab med fysiologi, anatomi og ætiologi, og hvor miljø og sundhed er lige så vigtigt som etik, historiske betragtninger og fremtidsforudsigelser.

Studiet har et progressivt internationalt perspektiv og er bygget omkring nogle af de helt store videnskabelige grundsten: samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og epidemiologi.