Dit studievalg

Studiet er tilrettelagt således, at det tiltrækker studerende med en varieret uddannelsesmæssig baggrund fra både ind- og udland. Blandt andet derfor gennemføres studiets fagmoduler på engelsk.

Uddannelsens overordnede formål er at give den studerende en dybdegående indsigt i det folkesundhedsvidenskabelige område. Samtidig opnår den enkelte en evne til selvstændigt at udarbejde analyser og evalueringer inden for relevante områder. Disse kompetencer opnås gennem både praktiske og teoretiske projekter indenfor sundhedsfremme i et bestemt befolkningsudsnit. 

Som studerende vil du opnå kompetencer indenfor en bred vifte af fagområder. Du vil således lære at:

  • opbygge og anvende avanceret epidemiologisk viden om vigtige faktorer for sundhed.
  • vurdere nuværende forskning og iværksætte analyser af befolkningers sundhedstilstand.
  • anvende en bred vifte af kommunikationsteknikker og værktøjer i forbindelse med såvel primær som sekundær forebyggelse, sundhedsfremmetiltag samt øvrige folkesundhedsrelaterede opgaver.
  • evaluere gennemførelse, præstationer og udfald af forebyggelses- og sundhedsfremmende foranstaltninger.
  • analysere strukturelle opbygninger og institutionelle forandringer af sundhedssystemer.
  • kunne opstille teoretisk underbyggede løsningsmodeller for konkrete forvaltningspolitiske og administrative problemstillinger indenfor sundhedsområdet. 

Kandidatuddannelsen giver dig mulighed for at specialisere dig inden for et af fem hovedspor: Health Promotion, Global Health, Risk Research, Health Economics and Management og Interventions and Evaluation.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies