Studerende for en dag på Data Science

Som Studerende for en dag på Data Science får du:

  • mulighed for at følge undervisningen sammen med en studerende.
  • et reelt indtryk af studiemiljøet på SDU.
  • én-til-én-tid med en studerende og mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål om uddannelsen.

Når du tilmelder dig, sammensætter vi et program specielt til dig. Du bliver modtaget af en studerende, som viser dig rundt på SDU og svarer på dine spørgsmål om uddannelsen, studiestart, livet som studerende i Odense, jobmuligheder – og alt det andet, du gerne vil vide, inden du vælger kandidatuddannelse.

Som Studerende for en dag følger du undervisningen på Data Science. Du spiser frokost med den studerende, som viser dig rundt, og får i det hele taget mulighed for at blive klogere på, om uddannelsen er den rigtige for dig.

Sådan bliver du Studerende for en dag

For at få mest muligt ud af dit besøg skal du besøge os i de måneder, hvor der er undervisning. Det er der fra februar til maj og fra oktober til december. Vi lukker op for tilmelding til Studerende for en dag  igen omkring 20. september 2020.

Kontakt os, hvis du er i tvivl

Har du spørgsmål vedrørende dit besøg eller Studerende for en dag generelt? Så send en mail til kommunikationsmedarbejder Nina Bjørnskov.

Du er også altid velkommen til at kontakte vores studievejledere, hvis du har spørgsmål om uddannelsen.

Vi glæder os til at tage imod dig!