Menu

SDU Talent Fellowship

Vi vil give dig de bedste muligheder for at få både uddannelse og praktisk erfaring, og vi vil give danske virksomheder de bedst mulige kandidater at vælge mellem.

SDU Talent Fellowship i Datalogi er din mulighed for at blive sikret et studiejob i en teknologivirksomhed, hvor du kan udvikle og afprøve dine kompetencer. I 2030 vil vi mangle op mod 19.000 IT-specialister i Danmark. Hvis du bliver en del af SDU Talent Fellowship, kommer vi måske til at mangle én mindre.

Vi tilbyder

  • Et relevant studiejob (12 timer pr. uge) i en dansk teknologivirksomhed
  • Karrierevejledning
  • Adgang til et internationalt virksomhedsnetværk og sociale events

Programmet er baseret på, at du tager din kandidatuddannelse i Datalogi ved SDU. Samtidig tilbyder vi dig et studiejob på 12 timer pr. uge i en af Technology Denmarks partnervirksomheder. På denne måde opnår du uddannelse, erfaring og netværk, som du kan basere din fremtidige karriere på.

Programmet er blevet til i et samarbejde mellem Technology Denmark og Institut for Matematik og Datalogi. Det støttes desuden af Odense Kommune.

Ansøgning og optagelse

Du skal ansøge om optagelse på kandidatuddannelsen i Datalogi via den  almindelige ansøgningsformular. Desuden skal du forberede og uploade materiale, som vi bruger til at matche dig med en virksomhed. Læs mere om optagelsesproceduren her.

Ansøgningsfrister

  • 1. februar for ansøgere fra lande uden for EU/EØS
  • 1. marts for EU/EØS- og schweiziske statsborgere samt ansøgere med dansk opholdstilladelse

Bemærk, at din adgangsgivende bacheloruddannelse skal være afsluttet senest 1. juni 2018, for at du kan blive optaget på SDU Talent Fellowship.

Du er velkommen til at kontakte Peter Bækgaard Madsen på tlf. 2883 6295 eller e-mail pbm@imada.sdu.dk, hvis du vil vide mere om SDU Talent Fellowship.

Erhvervskandidat

Hvis du foretrækker en anden fordeling af arbejds- og studietid, er det også muligt at tage din kandidatgrad i Datalogi som en erhvervskandidat. Det forudsætter, at du har relevant arbejde minimum 25 timer pr. uge. Så kan du tage din kandidatgrad på fire år i stedet for to, mens du arbejder ved siden af. I nogle tilfælde vil Institut for Matematik & Datalogi kunne hjælpe dig med at skabe kontakt til relevante virksomheder, hvis du ikke allerede er ansat.

Læs mere om Erhvervskandidat i Datalogi her, eller kontakt Peter Bækgaard Madsen, hvis du har konkrete spørgsmål.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies