Skip to main content

Kompetenceprofil

Komptenceprofil

Hvad enten du kommer direkte fra BA-uddannelsen eller har været på arbejdsmarkedet i årtier, så er cand.public’en en chance for at styrke dine kompetencer som journalist.

Vi sikrer, at du får en bred viden – på kandidatniveau – om journalistisk praksis, teori og metode. Du har mulighed for at specialisere dig hele vejen igennem uddannelsen, så hvis du ønsker at fokusere på eksempelvis miljøjournalistik, konstruktiv journalistik, blive en dygtig fortællende journalist eller en fremragende graver med digitale kompetencer – så er det, og meget andet, muligt. Det kan også være, at du vælger at afprøve forskellige retninger for at finde ud af, hvilken del af journalistik eller kommunikation, du passer bedst ind i.

Mulighed for faglige specialiseringer

Du kan specialisere dig i mange retninger. Det kan eksempelvis  være en eller flere af nedenstående: 

  • Genrer: fortællende journalistik, undersøgende journalistik, opinionsjournalistik mv.
  • Medietyper: podcasts, video-produktion, magasin-journalistik mv. 
  • Stofområder: politik, økonomi, sport, kultur, klima mv.
  • Særlige funktioner: medieledelse, korrespondent, kommentator, innovation, programmering mv.
  • Dækningsområder: lokalt, regionalt, nationalt, internationalt mv.