Skip to main content

Karrierefortællinger

Photo: Søren Rønholt

Lea Korsgaard

Chefredaktør, Zetland – Editor-in-chief

Uddannelse
Jeg har en BA i journalistik fra Syddansk Universitet, Odense, og en toårig MA i sociologi fra The School for Social Research, New York.

Videreuddannelse
Jeg valgte at rejse til USA og læse sociologi fordi, ganske enkelt, jeg var overbevist om, at det ville gavne min journalistik at blive klogere på verden, historien og samfundet.

Hvilke ekstra kompetencer og redskaber føler du, at din videreuddannelse har givet dig?
Med sociologien fik jeg et nyt sæt af briller at se på verden igennem med, som jeg nødigt ville være foruden i dag. Jeg fik viden om, hvorfor samfundet ser ud, som det gør, hvorfor vi er som, vi er, hvorfor vi har indrettet vores verden, som vi har – og hvordan den også kunne indrettes. Jeg trækker hver dag, tror jeg, på den viden, jeg fik på studiet, på de bøger, jeg læste, de mennesker jeg mødte, det tankegods, jeg fik lov at stifte bekendtskab med.

Vil du anbefale andre at videreuddanne sig?
Ja! Journalistik er et fantastisk håndværk at kunne, men det bliver dobbeltfantastisk, hvis du faktisk ved noget om det, du skriver om. Så få et andet fag ved siden af journalistikken. Find det, du – i særlig grad – ved noget om.

________________________________________________________________________

Ulrik Haagerup

Tidligere nyhedschef på DR og nu leder af Constructive Institute på Aarhus Universitet.

Uddannelse
Jeg er uddannet fra Journalisthøjskolen i Aarhus. Derefter tog jeg et år til Stanford, hvor jeg læste en efteruddannelse. Det gjorde jeg, fordi journalister ikke nødvendigvis har en speciel lang uddannelse. Faktisk har vi ikke særlig stor indsigt i noget - forhåbentligt i den journalistiske metode og det fysiske håndværk, men det er ikke altid nok. Hvis vi skal dække komplicerede historier, skal vi også have en indsigt i noget. Hvert fald skal der være nogen, der har en større indsigt end os, der er generalister. Derfor er cand. public.-uddannelsen godt tænkt, fordi man kombinerer faglighed med den journalistiske metode og fortælleteknik. Uddannelsen er desværre kommet lidt skævt fra start. Da den startede for 10 år siden gik det ret godt for medierne. Derfor handlede det om, at journalisterne hurtigt skulle ud og finde et job. Dem der i stedet tog en cand. public., blev så dem, der ikke kunne få et job. Derfor blev en cand. public. en, som ikke rigtig kunne finde ud af virkeligheden, men kun kunne finde ud af det teoretiske. Og det er rigtig synd.
På DR, hvor jeg har været nyhedsdirektør i 10 år, var vi af den opfattelse, at vi hele tiden blev nødt til at være dygtigere. Når vi skulle rekruttere, ville vi gerne have dem, der vidste, hvad de lavede. Vi ville - og vil stadig - være en autoritet i samfundet. Det er jo det journalistik og journalister skal være. Hvordan bliver man så en autoritet? Det gør man, hvis man ved, hvad man snakker om. Og hvis man i øvrigt sætter fællesskabet højere end egne interesser. Det kræver en viden. Ellers gider folk ikke høre på én. Det er ikke nok at holde mikrofonen og stille hv-spørgsmål. Man skal altså have en faglig indsigt i noget, være i stand til at formidle komplekst stof, reducere kompleksiteten og formidle det til mange. Det er det, som journalistik skal kunne.

Hvordan oplever du forskellen på de professionsuddannede-journalister og dem, der har en overbygning som cand. public?
Man skal ikke generalisere for meget. Men der findes meget vanetænkning i rekrutteringssituationerne, og derfor kunne redaktørerne godt være lidt mere open-minded. Hvis man fx skal ansætte en sundhedsmedarbejder, så kunne det godt betale sig at ansætte en læge, som også har en journalistisk uddannelse - i stedet for at tage en, der har gået halvandet år på en journalistuddannelse, og som har været i praktik hos Alt for damerne bagefter.

Hvorfor har du valgt at videreuddanne dig?
Jeg tog til Stanford for at læse ledelse, men det var ikke kun for at supplere min journalistiske baggrund. Generelt er vores problem jo, at vi ikke er kloge nok. Vi har for lidt viden om det, vi beskæftiger os med. Og det gennemskuer folk. Rigtig mange mennesker føler ikke, at de kan stole på pressen. Det kan godt være, at historien er sand, men giver den det fulde billede? Har den nuancerne med? Og forstår man detaljerne? Hvis vi ikke kan levere det, så er der ikke nogen, der gider at betale et abonnement eller køber løssalg. Hvis man ikke skaber værdi, så får man nok heller ikke løn.

Har du et råd til nuværende journaliststuderende?
Jeg synes, at man skal gøre to ting. Man skal holde fast i de grundlæggende principper om, hvad journalistik skal gøre for et samfund. Journalistik er ikke bare er et produkt, men det er stort set den vigtigste institution i et demokrati - og det kræver, at man ikke kun forsøger at råbe højt for at tiltrække opmærksomhed. Sådan mister man derimod troværdighed. Dernæst skal man være innovativ og afprøve nye måder at fortælle og formidle på. Rigtig meget af det, som vi andre har lært, skal aflæres. Derudover er der nogen grundlæggende værdier, som vi andre har glemt. Det skal de nye lære os at komme tilbage til.

________________________________________________________________________

Pressefoto, DR:
Agnete Schlichtkrull

Erkan Özden

Journalist, DR

Uddannelse
Jeg er uddannet cand.comm i Journalistik fra Roskilde Universitet og er kandidat i dansk og journalistik.

Videreuddannelse
Jeg har altid været rigtig glad for at gå i skole. Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg skulle vælge, men har aldrig været i tvivl om at jeg ville have en uddannelse. Jeg havde simpelthen bare lysten til at hælde på.

Hvilke ekstra kompetencer og redskaber føler du, at din videreuddannelse har givet dig?
Det er selvfølgelig svært at pege direkte på håndgribelige redskaber, man har fået med fra sin videregående uddannelse. Men helt grundlæggende tror jeg, at man får redskaberne til at lære sig selv at lære - altså det at tænke videnskabsteoretisk, analytisk og skabe overblik over komplicerede tekster. Det lyder måske kedeligt, men jeg synes det har været en stor gave at få lov til at fordybe sig på den måde.

Vil du anbefale andre at videreuddanne sig?
Ja, helt klart. Både fagligt og personligt har det, for mig, været nogle helt uvurderlige år af mit liv. En periode jeg ser tilbage på med så stor glæde, at jeg i skrivende stund får lyst til at studere igen. Måske skulle jeg overveje en P.H.d?

________________________________________________________________________

Photo: Robin Skjoldborg

Cathrine Gyldensted

Tidligere DR-journalist. Idag Co-founder, Open Eyes – Institute of Journalism for the Future; Amsterdam

Uddannelse

Jeg er uddannet fra den oprindelige journalistskole. Der var kun én på det tidspunkt, og den lå i Aarhus - DJH. I lang tid havde jeg kun min journalistuddannelse. Jeg var journalist på DR Nyheder, på 21Søndag og på TV-avisen. Det var først 10 år inde i min karriere, at jeg tog en anden uddannelse. Jeg indså nemlig, at jeg manglede noget i mit journalistiske arbejde. Den viden måtte jeg ud og finde,  - og det blev i psykologien. Jeg tog derfor en mastergrad i det forskningsområde område af psykologien, som beskæftiger sig med trivsel, positiv psykologi. Det foregik hos professor Martin Seligman på University of Pennsylvania, USA.

Psykologi og forskningsresultater herfra er i dag kernen i mit arbejde, og jeg bruger min indsigt fra psykologiens verden i den journalistiske metode. Det er på den måde min nyskabelse sker. Det havde jeg ikke kunnet gøre, hvis jeg ikke havde haft en mastergrad i psykologi.

 

Hvilke redskaber har din videreuddannelse givet dig?

Min mastergrad gav mig mange psykologiske redskaber og principper. Det startede med at jeg havde en tendens til at se på folk som ofre. Jeg vil ikke mene, at jeg var et ondt menneske eller en dårlig journalist. Jeg havde bare en tendens til at se verden med en speciel brille. Jeg troede, at hvis man havde oplevet noget forfærdeligt, så var man automatisk også et offer. Men psykologien hjalp mig til at forstå, at det ikke nødvendigvis hænger sådan sammen. Der findes mange mennesker, der oplever forfærdelige ting, men det er de samme mennesker, der er i stand til at komme igennem det – og faktisk lære af det.  Psykologien udvidede derfor mit perspektiv og gjorde mig mere reflekteret, hvilket er vigtigt, hvis man skal være journalist og kunne rapportere retvisende om verden. Derudover har jeg også fået redskaber til at forstå, hvad der engagerer folk eller gør dem passive, når de læser en historie. Det er eksempler på viden, jeg henter jeg fra den psykologiske videnskab og kobler sammen med journalistisk metode.

 

Har du et råd til nuværende journaliststuderende?

Først og fremmest: Vær journalist. Man skal have sit fag og sine værktøjer på plads, før man bygger ovenpå. Jeg tror ikke, at jeg selv ville kunne have brugt min psykologiske overbygning lige så effektivt, hvis jeg ikke havde været fuldstændig hjemme i min profession først. Og det var først efter langt tid, at jeg selv kunne se mine huller. Mit andet råd er, at se tingene fra nye og andre perspektiver. Jeg arbejder i Holland, hvor mange af de anerkendte journalister har andre uddannelser. Chefredaktøren for De Correspondent, Rob Wijnberg, er filosof. Han siger ofte til mig, at mit arbejder handler om at kæde de evige spørgsmål sammen med det, der findes her og nu. Han er i stand til at bruge sin profession effektivt i journalistikken. Jeg kender også en historiker, Rutger Bregman, som altid bruger historiske perspektiver, lærdomme og eksempler fra fortiden. Det giver artiklerne nogle helt andre vinkler. Det samme gør sig gældende for The Guardian-journalisten Joris Luyendijk. Han er uddannet antropolog. Han stiller helt andre spørgsmål i sine interviews, fordi han er antropologisk trænet og får sine kilder til at arbejde mere refleksivt. Han får dem til at tænke over, hvorfor de gør, som de gør. Det er metode, han henter direkte fra antropologien.

Man kan altså dygtigt bruge andre professioner i den journalistiske tradition, og på den måde opnå nyskabende journalistik. Jeg kan derfor kun anbefale at videreuddanne sig. Men mit råd er også, at man skal have styr på sin journalistiske metode og identitet først. Bagefter kan man trække på andre traditioner. Det er hvert fald min erfaring.

 

Du kan læse mere om Cathrine og hendes syn på uddannelse på bloggen: http://journalisten.dk/det-er-ikke-nok-vaere-journalist