Skip to main content

Mere om studiet

Undervisning, debatter og liv på Medietorvet

Journalistuddannelserne på SDU holder til på Medietorvet. Her har vi undervisnings- og redaktionslokaler, vores eget optage- og redigeringsudstyr til TV og radio, egne studier og sågar vores egne biler. Alt sammen noget, som vores studerende naturligvis kan bruge, når det passer. Det er også her, at du er omgivet af andre studerende, at underviserne kommer forbi med en kop kaffe i hånden eller at vi afholder debatter om aktuelle udfordringer  og lovende udviklingsmuligheder  for journalistikken.

 

Fleksibel uddannelse med digitale løsninger

Men vi giver også studerende, som har behov for fleksible undervisningsformer, gode studiemuligheder. Meget af undervisningen, vejledningen og eksamenerne vil du have mulighed for at tage digitalt. Det kan lette mulighederne for at få arbejds- og privatlivet til at gå op i en højere enhed med studielivet. Hvis du ønsker at møde din underviser eller vejleder fysisk, er det naturligvis også muligt. 

Vigtigt for os er, at hvad enten man har lyst til at dyrke det fysiske fællesskab på SDU eller man i højere grad har brug for den fleksibilitet, som vores digitale platforme kan tilbyde, ja, så har vi gode, fagligt motiverende tilbud for alle. Herunder også muligheden for at arbejde tæt sammen med andre på kandidatuddannelsen – både medstuderende og de dygtige undervisere og vejledere, som er tilknyttet uddannelsen.

 

Undervisningsformater

På SDU tilbyder vi samtidig undervisning, vejledning og eksamener stort set når som helst og hvor som helst, fordi vi giver studerende mulighed for at tage mange digitale læringsmoduler (i videoformat, podcast-format, animerede grafiker mv.).

Men nogle ting kræver også en fysisk tilstedeværelse, hvis de skal læres bedst. Derfor arbejder vi også med redaktionelle laboratorier, der på uddannelsens første del (første semester) finder sted henover 5-10 dage.

Disse dage er spredt ud udover forårs- og efterårssemesteret, og disse læringsdage melder vi ud allerede før uddannelsesstarten, så de kan passes ind med eventuelle vagtplaner og andre forpligtigelser.

Nogle af disse redaktionelle laboratorier kan også finde sted i København, Aarhus og hvor det ellers passer den enkelte studerende.

Cand.public.

Download folderen