Skip to main content

Introduktion til uddannelsen

På Biologisk Institut i Odense lægger vi stor vægt på det eksperimentelle arbejde, både i laboratoriet og i felten. Vi har rigtigt gode faciliteter til dette, blandt andet vores laboratorier på campus og vores to feltstationer, Marinbiologisk Forskningscenter i Kerteminde og Svanninge Bjerge Forskningsstation på Sydfyn. De to feltstationer giver dig enestående rammer for at fordybe dig i biologiens verden.

Vores forskere arbejder i hele verden, så du har også mulighed for at lave projekter i udlandet.

Kandidatuddannelsen afsluttes med et specialeprojekt, hvor du har rig mulighed for at sætte præg på den nyeste forskning inden for dit interessefelt.

Du kan lave specialet i samarbejde med en af instituttets forskningsgrupper, men der er også gode muligheder for at samarbejde med virksomheder eller andre eksterne samarbejdspartere i Danmark og i udlandet.

Levende studiemiljø

På Biologisk Institut er der både festudvalg, biologiske foreninger som Linnaeus og BioBar og et meget benyttet studenterrum, hvor man kan samles om gruppearbejde eller bare mødes over en kop kaffe. 

Derudover får du som biologistuderende gratis adgang til Odense Zoo, Naturama i Svendborg og Fjord&Bælt i Kerteminde.

Studievejlederne Det Naturvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet
  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: +45 6550 4387

Sidst opdateret: 07.12.2020