Hvem underviser dig?

  • Denne uddannelse kan læses i Odense
  • Denne uddannelse foregår på dansk

”Jeg elsker, at vi underviser i mindre hold, fordi det giver mulighed for masser af debat og dialog. Jeg kommer tæt på de studerende og får direkte feedback. Det er kontant afregning! Jeg kan straks mærke, hvis de mister interessen, ligesom det er en fornøjelse, når de studerende efterfølgende kommer op og snakker videre om emnet,” siger Bettina Hansen, der bl.a. underviser i Supply Chain Management.


”Kontakten med de studerende driver mig, og gør min hverdag spændende. De studerende har forskellige baggrunde og erfaringer fx kommer nogle lige fra gymnasiet, mens andre er faglærte. Det giver en god dynamik med relevante diskussioner, som smitter af på det faglige engagement.”

De studerende bliver klar til job
Bettina nyder, når de studerende, der er i ingeniørpraktik, skriver og fortæller hende, at det, de har lært, virkelig gør en forskel. Eller når en virksomhed vender tilbage og siger, at de bestemt også skal have en praktikant næste år. ”En af mine tidligere studerende, der nu arbejder på Novo Nordisk, har lige været herude og tale med de studerende, fordi han søger studerende til at skrive projekter for Novo Nordisk. Og det viser, hvor relevant undervisningen og uddannelsen er,” siger hun.

Fakta om Bettina

  • 43 år, er uddannet Produktionsingeniør fra SDU og har efterfølgende taget to amerikanske logistikuddannelser
  • Har 10 års erhvervserfaring bl.a. som produktionsplanlægger, -chef og konsulent
  • Har undervist ingeniørstuderende i 10 år
  • Underviser på diplomingeniøruddannelserne Produktion og Global Management and Manufacturing
  • Underviser bl.a. i Supply Chain Management, ERP-systemer (it-systemer til produktionsvirksomheder), projektledelse og logistik
  • Blev sammen med tre kolleger nr. 1 i en Supply Chain Management-konkurrence.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies