Mekatronikingeniør med profil i elektronik

  • Denne uddannelse kan læses i Sønderborg
  • Denne uddannelse foregår på engelsk

Uddannelsens opbygning

   Klik på oversigten for at se en større version. 

Med profilen i elektronik (Electronics Engineering) specialiserer du dig i udvikling af analog elektronik og effektelektronik og bliver dermed ekspert i udvikling af de elektroniske dele af mekatroniske produkter og systemer. Du lærer om de nyeste komponenter og udviklingsmetoder til udvikling af elektronik til overvågning, styring, dataopsamling, signalbehandling og regulering. Dermed kvalificerer du dig til en lang række jobs i den elektroniske eller mekatroniske industri, hvor udvikling af elektronikdelen er i fokus.

Det er vigtigt, at du interesserer dig for elektronikudvikling, da du - ud over den elektroniske del - får et bredt kendskab til og kompetencer inden for områderne mekanik og softwareudvikling. Det er karakteristisk for den teknologiske udvikling, at moderne produkter indeholder både mekanik, elektronik og software.

Med profilen kommer du bl.a. til at beskæftige dig med signalbehandling (både digitalt og analogt), effektelektronik (effektkomponenter, kredsløbsdesign, modellering af komponenter og simulering af kredsløb), højfrekvensteknik (antenneteori, transmissionslinie-teori, kommunikationsstandarder) og design af pålidelige elektroniske systemer.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies