Skip to main content

Designer og udvikler plejesenge

  • Denne uddannelse kan læses i Odense
  • Denne uddannelse foregår på dansk

Innovation, design og test er en stor del af Line Møllebjergs arbejde hos Invacare, der producerer fleksible plejesenge, som fx kan bruges på plejehjem og hospitaler.

”Vi har fokus på, at sengen skal være ergonomisk korrekt, så den giver bedst mulig støtte til patienten og plejepersonalet,” fortæller Line, der lige nu er i gang med at udvikle en plejeseng til børn.
Fra idé til test af prototype
I udviklingsafdelingen er der tre ingeniører og en altmuligmand, der transformerer tegningerne om til konkrete prototyper, som teamet tester. Det er nemlig afgørende, at produkterne overholder de europæiske standarder og normer.
 
”Vi får typisk stillet en opgave om at udvikle en seng til et bestemt marked og målgruppe, fx børn, og inden for et defineret prisleje. Vi skal så designe det optimale produkt til den bedste pris,” siger Line, der bl.a. er blevet ekspert i at tegne i 3D.

”Fordi det er en mindre udviklingsafdeling, får jeg lov til at være med i alle processerne, og det kan jeg godt lide.”

Brugervenlighed er altid i fokus
Som Integreret Designingeniør har hun en bred viden og kan arbejde inden for mange områder:

”Jeg uddannet til at lave produkter, der skal kunne bruges af slutbrugeren, og derfor har jeg meget fokus på brugervenlighed – det ligger altid i baghovedet, når vi designer,” siger Line og fortsætter:

”Det er fedt at lave noget, som kan bruges af mange mennesker!”

Fakta

Det tager 3,5 år at blive diplomingeniør i Integreret Design. På studiet kommer du bl.a. til at arbejde med temaerne:

- Integreret produktudvikling
- Design
- Konstruktion
- Management og økonomi

På 6. semester er du i praktik i en dansk eller international virksomhed og på sidste semester skriver du afgangsprojkt.
Som diplomingeniør i Integreret Design kan også læse videre til civilingeniør i Product Development and Innovation.