Skip to main content

Hvem underviser dig?

  • Denne uddannelse kan læses i Odense
  • Denne uddannelse foregår på dansk

 ”Vi skal ikke opfinde endnu en kaffemaskine, der skal være en mening med det”

”Jeg elsker, at læring går begge veje. Når jeg underviser, er det vigtigste, at de studerende lærer noget og bliver inspireret, så det motiverer dem til at dykke dybere ned i emnet,” siger Marianne Frederiksen, der bl.a. underviser i produktudvikling.

”Det giver mening for mig at formidle min viden og tilgang videre til de unge mennesker. Og så nyder jeg at se, hvordan de studerende udvikler sig og vokser gennem uddannelsen.”

I undervisningen inddrager Marianne ofte designobjekter, som de studerende kan røre ved og tage stilling til. Det kan fx være en cykel, kuglepen eller lommelygte. Andre gange træner hun formgivning med modellervoks.

”Holdningsdannelse er super vigtigt for mig. De studerende skal reflektere over, hvilke produkter vi skal udvikle. Og hvorfor? Vi skal ikke bare opfinde endnu en kaffemaskine, der skal være en mening med det.”

Se Marianne fortælle om Fremtidens fleksible byggeri på Danskernes Akademi (DR2) i videoen herunder.

 

Fakta om Marianne

  • Underviser i produktudvikling (primært industrielt) design og projektledelse på Integreret Design
  • Uddannet arkitekt med speciale i industrielt design/produktudvikling
  • 41 år
  • Har tidligere arbejdet som designer og udviklingschef inden for handicaphjælpemidler og kontormøbler
  • E i gang med et forskningsprojekt (ph.d.) om kreativitet