Skip to main content

Optagelsesprøve i kvote 2 på Diplomingeniør i Global Management and Manufacturing

Når du søger om optagelse i kvote 2, skal du deltage i og bestå en optagelsesprøve.

I løbet af efteråret offentliggør vi information om optagelsesprøven i 2021. Indtil da kan du se, hvordan prøven forløb i 2020.

Optagelsesprøven i 2020

Optagelsesprøven til Diplomingeniør i Global management and manufacturing (GMM) består af følgende elementer:

  1. uniTEST
  2. Multiple Mini Interview (MMI)

Bemærk, du skal ikke medsende en motiveret ansøgning og et CV sammen med din ansøgning på www.optagelse.dk

uniTEST

uniTEST vurderer din generelle studieegnethed inden for følgende områder, som vægter lige højt:

  • Kritisk tænkning
  • Kvantitativ tænkning
  • Sproglig tænkning

Testen varer 2,5 time og består af 90 spørgsmål. Læs mere om uniTEST og se eksempler på spørgsmålene.

Multiple Mini Interview (MMI)

Formålet med MMI er en forventningsafstemning mellem dig og uddannelsen. 

MMI består af to på hinanden følgende samtaler af 10 minutters varighed med en underviser eller anden relevant medarbejder på ingeniøruddannelserne, der vurderer dine faglige og personlige kompetencer i relation til ingeniøruddannelserne.  

I vurderingen indgår følgende kriterier:

  • Viden om uddannelsen
  • Personlig integritet (fx refleksion over egne styrker og svagheder)
  • Kommunikationsevner

Du skal gennemføre én MMI uanset antallet af ingeniøruddannelser, du har søgt ind på. Derfor er det den samme vurdering, der dækker din ansøgning på tværs af ingeniøruddannelserne.

Udvælgelsesprocessen

Alle ansøgere der har gennemført uniTEST, inviteres til Multiple Mini Interview (MMI) 16. maj.
uniTEST og Multiple Mini Interview (MMI) vægtes ligeligt i den samlede vurdering, der afgør fordelingen af pladser i kvote 2.