Skip to main content

Dit studievalg

Kandidatoverbygning
Cand.jur.-uddannelsen består af nogle traditionelle juridiske overbygningsfag, herunder Skatteret, Civilproces og Regnskabsforståelse (eller et andet fag med økonomisk indhold). Desuden skal du på studiets sidste semestre udarbejde en kandidatafhandling inden for et selvvalgt juridisk emne. Herved får du mulighed for at vise evnen til at foretage en dybtgående analyse af en afgrænset juridisk problemstilling.

Herudover har du i høj grad mulighed for at skabe din egen uddannelsesprofil gennem en lang række juridiske valgfag. Det er også muligt at tage på udlandsophold, praktikophold og/eller skrive seminaropgaver. Du kan desuden supplere de juridiske fag med valgfag fra Statskundskab (politologi) eller fra det erhvervsøkonomiske område.

Studielivet
En fredelig læseplads finder du i de rolige omgivelser i studiemiljøerne eller på Universitetsbiblioteket. På biblioteket kan du desuden via bibliotekets database finde frem til en stor del af den litteratur, du har brug for. Har du brug for speciallitteratur, er der mulighed for at skaffe bøger hjem fra andre universiteter både i og udenfor Danmark.

Syddansk Universitet i Odense har også sin egen »Studenterboghandel«, hvor det er muligt at bestille og købe præcis den litteratur, der er relevant for dig.

Sidst opdateret: 24.08.2020