Karriere

Datalogi - på engelsk kendt som Computer science - er en internationalt anerkendt uddannelse, og jobmarkedet er globalt. Lønnen er god (en typisk månedlig startløn for nyuddannede kandidater er mindst 35.000 kr.) - og der er reelt ingen arbejdsløshed. Tværtimod er der mangel på kandidater i Datalogi, og efterspørgslen forventes at stige i de kommende år.

En kandidatuddannelsen i Datalogi åbner for en bred vifte af karrieremuligheder. Disse inkluderer mange forskellige typer IT-jobs både i den private og i den offentlige sektor, en iværksætterkarriere som selvstændig erhvervsdrivende eller en karriere inden for forskning og undervisning.

Eksempler på jobtitler:

  • App-udvikler
  • Big Data Solution-arkitekt
  • Databasespecialist
  • Enterprise-arkitekt
  • Dataekspert med speciale i økonomisk kriminalitet
  • IT-sikkerhedsspecialist
  • Softwaredesigner
  • Spiludvikler
  • User Experience Designer
  • Udvikler af AI for ansigtsgenkendelse
  • Web front/backend-udvikler

Forskning

Når du er blevet kandidat, har du mulighed for at fortsætte din karriere på universitetet med en ph.d.-uddannelse. En ph.d.-grad giver dig kompetence til at forske og undervise på universitetet.

Læs mere om den naturvidenskabelige ph.d.-uddannelse