Nedenfor finder du informationer og hjælp til alt det praktiske i forbindelse med studiet og studiestart.
Nyttige informationer – før du søger ind
Uddannelsens samlede pris er 195.000 kr.
Den samlede pris gælder, hvis modulerne tages på master of Business Administration. Vælger man f.eks. valgfrie moduler fra andre masteruddannelser, betales den aktuelle pris for faget. Prisen varierer mellem kr. 10.500 – kr. 29.000 afhængig af antallet af ECTS-point.
Deltagerbetalingen pålægges ikke moms
Fag fordelt på semester |
ECTS-point | Pris i kr. |
1. semester | 54.000,- | |
Strategi og forretningsforståelse | 5 | 18.000,- |
Konkurrence og markeder | 5 | 18.000,- |
Organisationsanalyse og -design | 5 | 18.000,- |
2. semester | 54.000,- | |
Personnel Management | 5 | 18.000,- |
Markedsrelationer | 5 | 18.000,- |
Metodeprojekt | 5 | 18.000,- |
3. semester | 54.000,- | |
Valgfag 1 | 5 | 18.000,- |
Valgfag 2 | 5 | 18.000,- |
Valgfag 3 | 5 | 18.000,- |
4. semester | 33.000,- | |
Masterprojekt | 15 | |
I ALT | 195.000,- |
Udgifter, der ikke er inkluderet i deltagerbetalingen:
Man bør påregne cirka 1.500 kr. til materialeudgifter pr. fag.
Derudover kommer udgifter til evt. internater.
Pris på enkeltfag
Ønsker du at tage et enkeltfag på MBA, betales 18.000 kr. pr. fag á 5 ECTS. Kontakt gerne studiekoordinator for vejledning vedrørende dine muligheder.
Hvad dækker betalingen på din masteruddannelse?
Betalingen dækker din deltagelse i undervisningen én gang samt potentielt tre eksamensforsøg, som afholdes således:
- Eksamen, der følger umiddelbart efter fagets gennemførsel
- Den tilhørende reeksamen, hvis du ikke består den første ordinære eksamen
- Et andet ordinært eksamensforsøg, som afholdes inden for et år efter første ordinære eksamen.
- Hvis du ønsker at følge undervisningen igen, giver fornyet betaling med 50 % af fagets oprindelige pris adgang til undervisningen. Dette forudsat, at det ønskede fag oprettes igen, og der er ledige pladser på holdet.
- Hvis du ved dispensation tildeles et fjerde eksamensforsøg koster det 1500 kr
Særligt for masterprojektet
I forbindelse med masterprojektet dækker betalingen et studieår og to potentielle eksamensforsøg. Ved yderligere forsøg vil en fornyet betaling på 50 % af den oprindelige pris blive opkrævet. Se yderligere om betingelser i fagbeskrivelsen for masterprojektet på din uddannelse.
Særligt ved uregelmæssigheder ved eksamen (eksamenssnyd)
Afvises en opgave eller annulleres en eksamen på grund af dokumenterede uregelmæssigheder, som har medført en sanktion fra rektor, kan der opkræves følgende betaling, såfremt den studerende ønsker at genoptage forløbet:
- For masterprojektet 50 % af den oprindelige pris
- For skriftlige eller mundtlige kan der opkræves en betaling på 1.500 kr. pr. prøveforsøg, uden at der gives adgang til undervisningen igen.
Universitetet forbeholder sig ret til eventuelle prisændringer.
Betalingsfrister
Betalingen opkræves pr. semester med følgende betalingsfrister:Fag i foråret: 31. december er sidste betalingsfrist
Fag i efteråret: 31. juli er sidste betalingsfrist
Du er selv ansvarlig for at sikre at der er betalt for din deltagelse i et givent fag. Overholdes betalingsfristen ikke, bliver du frameldt dit studie efter en kort rykkerprocedure. Herved mister du adgang til undervisningsmaterialer, eksamen med mere. Mener du der er sket en fejl , skal du kontakte efteruddannelse@sdu.dk .
Refusion af betaling
Refusion af betaling kan finde sted i forbindelse med skriftlig afmelding af faget til SDU's Efteruddannelse og din uddannelseskoordinator inden 31. august for efterårsfag eller inden 31. januar for forårsfag. Har du deltaget i internater, fratrækkes prisen for dette inden refusion. Efterfølgende refusion kan kun finde sted, hvis særlige forhold kan dokumenteres . Dette skal som hovedregel være først i semestret eller inden opstart af faget, så SDU kan tilbyde pladsen til en anden.
Har du udenlandsk statsborgerskab?
Universitetet kræver fuld deltagerbetaling fra masterstuderende fra lande uden for EU/EØS. Dette gælder dog ikke for studerende med permanent opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark. Ønsker du yderligere information kan du kontakte SDU's Efteruddannelse.
SDUs generelle salgsbetingelser
Læs mere om SDU's salgsbetingelser. Betalingsfrist på mindre end 30 dage fra fakturadato kan påregnes ved sen tilmelding eller andre forhold såsom fejl i faktureringsadresse eller lignende.
Undervisningen starter op:
Efterårsfag: Primo september
Forårsfag: Primo februar
Undervisning foregår på:
Syddansk Universitet
Campusvej 55, 5230 Odense M
Nærmere oplysning om lokale får du oplyst før studiestart.
Universitetet har gode undervisningsfaciliteter med trådløs netadgang, kantine, studenterboghandel samt et universitetsbibliotek.
Derudover har du som masterstuderende adgang til loungen for efteruddannelse, hvor du kan slappe af i sofamiljøerne med en kop kaffe eller te. Der er grupperum og aflåste bokse til opbevaring.
Se støttemuligheder undervejs i uddannelsen.
Økonomi undervejs i studiet På master – og HD- uddannelser betaler du for at deltage i efter- og videreuddannelse. Du betaler kun for de fag, som du er indskrevet på i et givent semester, hvilket betyder du kan fordele deltagerbetalingen.
Deltagerbetalingen dækker undervisning, eksamen og for så vidt angår masteruddannelserne evt. forplejning ved fremmøde. Alt andet kommer ved
siden af, og derfor skal du regne med yderligere udgifter til litteratur og digitale adgange, til evt. overnatning og transport og evt. forhandle om arbejdsfri til at studere og/eller forberede og afslutte med en eksamen.
Du kan i alle fagbeskrivelser se, hvor mange timers indsats, der forventes af dig og hvordan den fordeles. Det hænger nemlig sammen med den ECTS-point belastning et givent fag er beregnet til.
Hvis din arbejdsgiver betaler din uddannelse – offentlige ansatte
For offentlige ansatte på en kollektiv overenskomst er der i disse år en helt særlig mulighed for at få støtte til deltagelse gennem kompetencefonde. Dyk ned i det område, hvor du er ansat og sæt dig grundigt ind i muligheder og begrænsninger. Alle fonde tilbyder kompetent vejledning, hvilket vi anbefaler, at du benytter dig af.
Den statslige kompetencefond retter sig mod bredt mod ansatte indenfor såvel ledelse, jura og administration som fagprofessionelle ansat indenfor statens områder. Det gælder faggrupper som HK, Lærere, akademikere med mere. Fonden kan søges tre gange årligt, og vi anbefaler, at du sidder klar på åbningstidspunktet: 6. juni 2023; 3.oktober 2023 fra kl. 10.00.
Den regionale kompetencefond har nu åbnet for midler til akademikere, socialrådgivere, HK, socialpædagoger og maskinmestre: Der blive tilføjet nye midler hver den 2. tirsdag kl. 10.00 i maj 2023, september 2023 og i januar 2024.
Den kommunale kompetencefond retter sig imod lignende faggrupper som på det regionale område. Ansatte under AC- overenskomst skal søge, når der åbnes næste gang 6. juni 2023 og igen 2. oktober 2023. For øvrige faggrupper er der løbende ansøgning til puljerne – du skal dog sørge for at søge inden uddannelsesstart.
Råd til ansøgningsprocessen hos de offentlige fonde
Sid klar når fonden åbner! Din leder skal undervejs godkende ansøgningen hos fonden, så sørg for at have læst regler for tildeling og ansøgningsprocedure godt igennem samt have forhåndsgodkendelse fra egen leder/HR afdeling til de fag, som du søger støtte til. Aftal ligeledes med din leder, at vedkommende skal sidde klar til at godkende din ansøgning med det samme, da midler forsvinder meget hurtigt, og det er ”først - til mølle”.
Andre fonde og støttemuligheder
Du kan læse mere på SDU´ s hjemmeside om specifikke muligheder for at få dækket din deltagerbetaling – herunder omtales en af mulighederne specifikt, nemlig Omstillingsfonden, der retter sig imod HD2.
Omstillingsfonden
Der er til og med 2023 muligt at søge op mod 10.000 kr. i tilskud til at deltage i akademi- og diplomuddannelser, herunder HD2 Omstillingsfonden kan du læse mere om på SDU ´s hjemmeside. Vær dog opmærksom på, at du ikke kan komme i betragtning til midler her, hvis du i forvejen har en videregående uddannelse. Grunden til, at tilbuddet ikke retter sig imod HD1 er, at HD1 er et erhvervsøkonomisk grundforløb og altså ikke en diplomuddannelse.
Finanskompetencepuljen Arbejder du indenfor den finansielle sektor, så kan du søge midler til kompetenceudvikling til en lang række kurser og uddannelser gennem Finanskompetencefonden. Du kan søge som individuel ansøger, men din arbejdsplads kan også søge midler til virksomhedsforløb for en gruppe af medarbejdere.
Andre puljer Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering har en oversigt over aktuelle puljer, rettet mod ansatte i mange forskellige brancher. Puljerne retter sig typisk mod områder med behov for sporskifte, nedslidning eller rekrutteringsudfordringer.
Betaler du selv
Er du selvbetaler kan du som alle andre studerende/privatperson søge legater og fonde samt andre øremærkede midler fx i fagforeninger og andre. Se legathåndbogen for de mange muligheder.
Er du ledig
Ledige kan også få støtte gennem særlige puljer målrettet ledige. Læs mere på Styrelsen for arbejdsmarked og rekrutteringvedr. dine muligheder som ledig. Som ledig har du også mulighed for en vifte af tilbud gennem såvel fagforening som a-kasse. Her må du søge specifik vejledning.
Vejledning
Har du brug for afklaring om valg af relevant HD eller masteruddannelse, kan du kontakte efteruddannelse@sdu.dk, den enkelte efteruddannelse eller karrierevejledningtil EVU-aktiviteter på det samfunds-og sundhedsfaglige område.
Studiehåndbog - når du er optaget
For at blive studieklar skal du som det første have et studiekort.
Det er vigtigt, at du hurtigst muligt uploader et foto af dig selv og bestiller dit studiekort. Studiekortet skal du bruge, når du logger på SDU’s IT-systemer, til adgang uden for åbningstid på Campus, til loungen, til at udprint på Campus, og når du går til eksamen som legitimation. På studiekortet fremgår dit eksamensnummer også. Studiekortet bliver fremsendt med post.
Hvis du oplever problemer med bestilling af studiekort, adgang til it-systemer eller mister dit studiekort, så kontakt Servicedesk på tlf. 65 50 29 90.
Din studentermail er den officielle mailadresse, som bliver brugt af universitetet til generel information til alle studerende. Mastersekretariatet sender specifik information, svar på ansøgninger og deadlines til din studentermail, så det er derfor meget vigtigt, at du tjekker mailen ofte.
SDU anbefaler af persondatamæssige grunde desuden, at du bruger din studentermail frem for din arbejdsmail til kommunikation med universitetet.
Vigtig information vedrørende studiet, herunder aflysninger, kan også findes på den enkelte uddannelses hjemmeside eller på ItsLearning.
Som studerende på SDU er det vigtigt, at du har adgang til en række af universitetets IT-systemer herunder din SDU-mail, kursustilmelding og universitets e-læringsportal ItsLearning. Når du har modtaget dit studiekort, skal du bruge dit eksamensnummer til at oprette adgang til SDU’s IT-systemer.
For at få brugernavn og adgangskode til IT-systemerne skal du aktivere din bruger-konto. I løbet af et par dage kommer der en mail om universitets IT-faciliteter, herunder din personlige SDU-mailadresse. Hvis du ikke modtager mailen inden for en uge, eller hvis du oplever problemer med log-in osv. kan du henvende dig til IT-service Support på servicedesk@sdu.dk eller tlf. 65 50 29 90.
Du kan bruge dit studiekort til at få adgang til SDU uden for normale åbningstider. Studiekortet aktiveres ved dørene, hvor du indtaster en valgfri firecifret adgangskode. Derefter kan du bruge studiekortet hver gang, at du vil ind på universitet uden for åbningstiderne.
Skulle du have problemer med adgang kan du kontakte Teknisk service på 65 50 88 88.
Syddansk Universitetsbibliotek er et offentligt bibliotek, der primært fungerer som videncenter for studerende samt ansatte på SDU og giver adgang til bøger, tidsskrifter, aviser, mikrofilm, en række elektroniske ressourcer og online databaser.
Du er som studerende automatisk oprettet som låner, og kan med dit SDU email og password bestille og downloade bibliotekets materialer og e-ressourcer på bibliotekets hjemmeside.
Skal du finde specifikke elektroniske artikler fra dine læseplanener og har brug for hjælp, så kig på vores vejledning til at finde elektroniske artikler.
Skal du i gang med at finde litteratur og information, kan du få udbytte af libguiden Virksomheds- og markedsinformation, hvor du finder nem adgang og korte videoer til relevante databaser.
Biblioteket tilbyder også kurser i materialesøgning og opgaveskrivning.
Academic Books sælger bøger til studerende og ansatte på SDU. Ved semesterstart skal du kontakte Academic Books på: sdu@academicbooks.dk, hvis du ønsker at få tilsendt den samlede semesterlitteratur.
Studerende får 10 % studierabat på studierelevante bøger (gælder ikke nedsatte bøger).
Itslearning er portalen med alle dine fag samt dit personlige on-line rum.
På denne side kan du se, hvordan du kommer i gang med at bruge itslearning og hvilke muligheder, der findes på e-læringsplatformen.
Det er gratis at parkere på parkeringsarealerne ved SDU på Campusvej, men det er ikke gratis i området ved Cortex Park og Campuskollegiet, så vær opmærksom på skiltningen uanset, hvor du parkerer.
Du kan finde den nærmeste parkeringsplads og lokaler på maps.sdu.dk eller på App.
Til undervisningen vil der være let forplejning. Dette dækker over morgenmad, frokost og kage samt vand, kaffe og the. Derudover findes andre muligheder for forplejning.
Læs mere om åbningstider og menu på SDU kantinernes hjemmeside.
Loungen er placeret ved siden af SDUs hovedindgang og er mødested for efteruddannelsesstuderende. Du har adgang til loungen med dit studiekort, som scannes ved indgangen til loungen. I loungen har du mulighed for at hænge dit overtøj og opbevare dine værdier i skabene. Du kan også altid tage dig en kop kaffe eller te.
Der er ligeledes rig mulighed for gruppearbejde i grupperummene. På nederste etage er der mødelokaler og båse, hvor du kan finde arbejdsro før eller efter undervisningen. Loungen kan bruges til undervisning og fremlæggelser, men også eksaminer.
For at booke et af grupperummene til møder skal du sende en mail til mastersekretariatet@sdu.dk.
Akademisk introduktion - om at læse på universitetet
Du får oftest kontakt med studienævnet, når der er individuelle og ofte personlige eller særlige forhold, som der skal dispenseres fra eller ændres ift. de almindelige regler omtalt i studieordningerne eller i fagbeskrivelserne.
Studienævnet sikrer ligeledes, at dine rettigheder som studerende overholdes i forhold til gældende lovgivning på området og er samtidig ansvarlig for udvikling og kvalitetssikring af uddannelsernes faglige indhold.
Du kan stille op og blive valgt som studienævnsmedlem og på den måde få direkte indflydelse på forhold, som berører de samfunds- og sundhedsvidenskabelige masteruddannelser. Dette kan du høre mere om ved studiestart.
Studieordningen på din uddannelse er udarbejdet af et studienævn og godkendt af et fakultet. Den regulerer dit studieforløb og beskriver regler, rammer, kompetencer og meget mere for dit studie. Du kan se studieordningen på studiets hjemmeside.
Fagbeskrivelserne er en del af studieordningen. Her beskrives fagene detaljeret med formål, læringsmål, eksamensform osv. Du kan se fagbeskrivelserne på studiets hjemmeside.
Det fremgår i undervisningsplanen, hvor og hvornår undervisningen foregår. Dette kan ses på hjemmesiden eller på ItsLearning i god tid før studiestart.
Læseplanen/studieguiden er en detaljeret beskrivelse af pensum og litteratur for hvert enkelt undervisningsmodul. Læseplanen/studieguiden for hvert enkelt fag vil du kunne se på ItsLearning.
Skal du finde specifikke elektroniske artikler fra dine læseplanener og har brug for hjælp, så kig på vores vejledning til at finde elektroniske artikler.
Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af forelæsninger, dialog, diskussion og gruppearbejde, hvor du som studerende både selvstændigt og i grupper udarbejder oplæg til diskussion. Cases anvendes i udstrakt grad, og praksis inddrages på forskelligvis i al undervisning. Undervisning kan suppleres af on-line aktiviteter og gruppeopgaver imellem undervisningen.
Individuel vejledning tilbydes ved skrivning af masterprojektet og i nogle tilfælde ved andre typer opgaveskrivning. Det vil fremgå af fagbeskrivelsen, hvor meget vejledning der tilbydes.
Masterprojektet afslutter hele uddannelsen, og det er en større skriftlig opgave skrevet på baggrund af aktuelle udfordringer i egen arbejdspraksis. Opgaven forsvares mundtligt.
Evaluering af undervisning
Der er et stort fokus på evaluering af undervisningen efter hvert semester. Dette foregår digitalt, i det et link bliver sendt til din studentermail et par dage før faget afsluttes. Den skriftlige evaluering kan suppleres af en mundtlig evaluering sidste undervisningsgang. Den fagansvarlige udarbejder en handlingsplan med forhold, der skal forbedres til næste gang. Denne drøftes i studienævnet og bruges af studieleder, når næste semester tilrettelægges. Svarprocenter og tilfredshed offentliggøres på hjemmesiden.
Alle fag afsluttes med en prøve, som giver ECTS-point. Prøverne er enten med eller uden censur.
Der er stor variation i prøveformerne for at sikre, at der sker en individuel og varieret bedømmelse af den studerende. Eksamensformen fremgår af hver enkelt fagbeskrivelse.
Se eksamenssiden for mere information, herunder information om hvordan man undgår uregelmæssigheder til eksamen.