Skip to main content
  • Dato

    6. oktober 2021
  • Pris

    1.900 DKK ekskl. moms
  • Sted

    SDU Odense
  • Del

Tilmeld

Temadag for gymnasielærere: Ghettolitteratur 2.0

Hvem:
Hvornår: 6. oktober 2021 kl. 09:30
Varighed:  1 dag
Hvor: SDU Odense

I forlængelse af den vellykkede første temadag om "Ghettolitteratur”, udbyder vi en opdateret temadag med både forskeroplæg og et forfattermøde. Temadagen ”Ghettolitteratur 2.0” henvender sig både til nye interesserede og til deltagere fra første kursusdag.

I den første del af temadagen fortæller forsker Jon Helt Haarder om den danske ghettos litteraturhistorie, og giver i den forbindelse forslag til nye koblinger mellem samtidige og ældre tekster, ligesom han går på tværs af genrer og medier. Med udgangspunkt i dansk og skandinavisk litteratur udfordrer han den officielle historieskrivning, men bruger også en aktuel problemstilling til at forbinde undervisningen i litteratur med andre fag og stofområder.

Især skal vi se på hvordan ”ghettoen” som litterært emne kan åbne samtidslitteraturen på en anden måde, end begreber som indvandrerlitteratur eller multikulturel litteratur gør det: Sammenhænge mellem klasse, køn og etnicitet står centralt på en måde, der også kaster nyt lys over dagens identitetspolitiske diskussioner Man får her noget med hjem, der er lige til at bruge i undervisningen efterfølgende. 

På temadagen indgår Jon Helt Haarder i en samtale med forfatteren Birgithe Kosović, der er vokset op i det, der betegnes som ghettoer. Hør hendes videre tanker om ghetto, familie og litteraturen fra bøgerne Det dobbelte land og Det du ikke vil vide.

Som dansklærer i de gymnasiale uddannelser får du en tematisk tilgang til nyeste tid og medier - umiddelbart anvendelig viden, vinkler og greb på nye beskrivelser af danske ghettoer i mange genrer og formater. Samt et forfattermøde!

Målgruppe: Gymnasielærere i dansk

Arbejdsformer: Temadagen veksler mellem faglige oplæg, diskussioner og arbejde i mindre grupper/workshop med henblik på udarbejdelse af faglige og flerfaglige forløb med konkret materiale til brug i efterfølgende undervisning.

Materialer:  Ca. 2 uger før kursusdagen modtager deltagerne et link til en kursushjemmeside, hvor der ligger relevant materiale, som deltagerne bedes læse inden kurset. Endvidere vil forskerne lægge elevorienteret materiale (f.eks. korte tekster, billeder, filmklip, hjemmesider) til brug for den efterfølgende undervisning i temaet/emnet samt udarbejde faglige og flerfaglige forløb med konkret materiale til brug i efterfølgende undervisning.