Hvem henvender kurset sig til?
Undervisere i alle fag og ledere fra de gymnasiale uddannelser.
Indhold:
På dette kursus beskæftiger vi os med, hvordan vi kan booste elevernes læsekultur ved at støtte deres læse- og læreprocesser i undervisningen og på skolen. Vi fokuserer på, hvordan lærerne kan fungere som læsende rollemodeller, og at det at læse er en kompetence på lige fod med fx skrivning og derfor er en integreret del af elevernes læring, som undervisningen og uddannelsen må medtænke. Vi kigger nærmere på, hvad læsning er, og hvordan man som lærer kan maksimere udbyttet af elevernes læsning ved at arbejde med elevernes læsning individuelt og som en del af klasse- og skolekulturen.
Hvad kan du forvente?
Formålet med dette kursus er at give et forskningsbaseret og praksisrettet indblik i nogle af de udfordringer, der knytter sig til elevers læsning af tekster og at give redskaber til, hvordan man som lærer og skole kan arbejde med læsekultur og med stilladsering og udvikling af elevernes tekstlæsning.
Kontakt
Anne Bang-Larsen, tlf. 61 999 139, email: anneb@sdu.dk med henblik på tilrettelæggelsen af et forløb, der passer til jeres skole.