Program

Professor ved SDU Jesper Strandskov og bestyrelsesformand Mikael Kold står i spidsen for seminarrækken, hvor anerkendte forskere, professionelle bestyrelsesmedlemmer og rådgivere giver dig indblik i nyeste forskning og praktiske eksempler fra andre virksomhedsbestyrelser. 

Du kan følge hele seminarrækken eller plukke en eller flere dage ud alt efter interesse. Nedenfor kan du se programmet for seminarrækken og de enkelte oplægsholdere (opdateres løbende). 

Seminardag 1: Bestyrelsen og ledelsesudfordringen

Seminardag 1: Bestyrelsen og ledelsesudfordringen

Torsdag den 23. januar 2020 kl. 12.00-20.00

 

Indsigt

På første dag i  seminarrækken får du indsigt i, hvilke trends og tendenser der udfordrer bestyrelsesarbejdet i disse år.

Vi går i dybden med begrebet "den værdiskabende bestyrelse" og ser nærmere på, hvordan en bestyrelse skaber værdi for virksomheden, også når det gælder rekruttering.

I løbet af dagen vil der være casearbejde, diskussion og debat om temaet.

 
Udbytte

Når seminardagen er slut, vil du have ideer til, hvordan din bestyrelse kan arbejde aktivt med at skabe gode rammer for samarbejdet med den daglige ledelse.

Du får inspiration fra nyeste forskning og fra erfarne bestyrelsesmedlemmer i forhold til, hvordan en værdiskabende bestyrelse kan arbejde i praksis.

Oplægsholdere (opdateres løbende)

Du kan bl.a. møde professor ved Copenhagen Business School (CBS) Steen Thomsen

 

Dagens oplæg sætter spot på
  • Trends og tendenser i bestyrelsesarbejdet 
    • Indblik i nyeste forskning på området
    • Fremtidens paradigme for bestyrelsesarbejdet, herunder bestyrelsens centrale funktioner, opgaver og ansvar.

  • Hvordan og hvorfor udfordres bestyrelsesarbejdet i disse år?
    • Nye krav, forventninger og ansvar i forholdet mellem samfund og virksomhed
    • Nye "stemmer", som eksempelvis aktivisters rolle for virksomheden

  • Hvordan skaber bestyrelsen værdi for selskabet?
    • Begrebet "den værdiskabende bestyrelse", hvad er det for en størrelse?
    • Områder hvor bestyrelsen skaber værdi for virksomheden

  • Hvad betyder værdiskabende bestyrelsesarbejde for rekruttering og succession?
    • Alder, køn, etnicitet etc.
    • Kompetencer, nu og fremover

  • Hvordan skabes de optimale rammer, processer og samspil for den værdiskabende bestyrelse og daglige ledelse?
    • Eksempler på konkrete virksomheders værdiskabende bestyrelsesarbejde
    • Eksempler på redskaber og værktøjer, du kan anvende i din bestyrelse
Seminardag 2: Bestyrelsen og værdiudfordringen

Seminardag 2: Bestyrelsen og værdiudfordringen

Torsdag den 27. februar 2020 kl. 12.00-20.00

 

Indsigt

Anden dag i  seminarrækken sætter spot på, hvordan bestyrelsen kan lade virksomheden tage medansvar for de samfundsmæssige udfordringer indenfor f.eks. social- og miljøområdet.

Med udgangspunkt i FN's 17 verdensmål ser vi nærmere på, hvordan en bestyrelse kan sætte retningen for virksomheden og være med til at adressere centrale værdispørgsmål.

I løbet af dagen vil der være casearbejde, diskussion og debat om temaet.

 
Udbytte

Når seminardagen er slut, vil du have ideer til, hvordan din bestyrelse kan sætte retningen for virksomhedens samfundsansvar inden for  bl.a. klima, bæredygtighed og socialt ansvar.

Du får indsigt i konkrete metoder og værktøjer, som kan hjælpe bestyrelsen med at arbejde med verdensmålene i praksis.

Oplægsholdere (opdateres løbende)

Du kan bl.a. møde professor emeritus i organisations- og ledelsesteori ved Aarhus Universitet Steen Hildebrandt samt forhenværende CTO ved Siemens Wind Power Henrik Stiesdal

Dagens oplæg sætter spot på
  • Bestyrelsen som værdisætter og retningsgiver i forhold til virksomhedens samfundsansvar
    • Virksomhedens etiske, moralske, sociale og miljømæssige ansvar
    • CSR, Corporate Social Responsibility
    • Klima- og bæredygtighed
    • Cirkulær økonomi
    • FN's verdensmål

  • Bestyrelsens og virksomhedens kommunikation til det omgivende samfund om centrale værdispørgsmål
    • Proaktivt i forhold til forretningsmæssig værdiskabelse
    • Neutral eller reaktiv i forhold til ”damage-control”

  • Hvordan kan bestyrelsesarbejdet adressere centrale værdispørgsmål?
    • Etiske kodekser
    • Opstilling af centrale mål for virksomhedens bidrag til klima- og bæredygtighed samt opfølgningen herpå
    • Eksempler på hvordan konkrete virksomheders bestyrelser har arbejdet med de store samfundsmæssige udfordringer
Seminardag 3: Bestyrelsen og strategiudfordringen

Seminardag 3: Bestyrelsen og strategiudfordringen

Torsdag den 2. april 2020 kl. 12.00-20.00

 

Indsigt

På seminarrækkens tredje dag ser vi nærmere på, hvordan bestyrelsen bidrager til virksomhedens indtjening og overlevelse. 

Bestyrelsen kan spille en afgørende rolle for den strategiske forretningsudvikling. Gennem konkrete eksempler går vi blandt andet i dybden med, hvordan bestyrelsens og den daglige ledelses syn for disruption og strategisk innovation kan have vital betydning for virksomhedens overlevelse. 

I løbet af dagen vil der være casearbejde, diskussion og debat om temaet. 

Forud for seminardagen har du mulighed for at udfylde et VindervirksomhedsTjek® fra Vinderstrategi A/S, der har til formål at give en indikation på, hvorvidt virksomheden er en vindervirksomhed®, eller hvorvidt virksomheden er på rette vej til at blive en vindervirksomhed® og i så fald, hvilke overvejelser virksomheden skal gøre sig for at fuldføre missionen.

Udbytte

Seminardagen giver dig indblik i de nyeste hovedstrømninger inden for strategi- og ledelsesforskningen med relevans og betydning for bestyrelsens rådgivende rolle i forhold til virksomhedens langsigtede udvikling.

Du får konkrete eksempler og anvisninger fra erfarne praktikere i forhold til, hvordan bestyrelsen optimalt kan inddrages i strategiarbejdet sammen med virksomhedsledelsen. 

Oplægsholdere (opdateres løbende)

Du kan bl.a. møde professor ved SDU Thorbjørn Knudsen, bestyrelsesformand Jørn Tolstrup Rohde samt grundlægger og strategisk rådgiver i Vinderstrategi A/S Mikael Vest

Dagens oplæg sætter spot på
  • Tendenser og trends i forhold til virksomhedens strategiske udvikling
    • Hvad siger den nyeste forskning på området?
    • Hvad er de centrale forretningsstrategiske udfordringer, virksomheden skal forholde sig til i dag og i fremtiden?

  •  Hvordan kan bestyrelsen inddrages i strategiarbejdet?
    • Forskellige roller og bidrag, bestyrelsen kan indtage i forhold til strategiarbejdet i virksomheden
    • Eksempel på en strategiproces, hvor den daglige ledelse og bestyrelsen sammen formulerede strategisk kurs og nøgle-fokusområder

  • Strategisk innovation og disruption
    • Forskellige former for strategiske beredskaber, der sikrer virksomhedens langsigtede overlevelse
    • Et eksempel på hvordan disruption inden for et brancheområde nedbrød en eksisterende virksomheds forretning
    • Et eksempel på hvordan virksomheden etablerede et strategisk beredskab og selv blev en strategisk disruptor inden for sit brancheområde
Seminardag 4: Bestyrelsen og teknologiudfordringen

Seminardag 4: Bestyrelsen og teknologiudfordringen

Torsdag den 30. april 2020 kl. 12.00-20.00

 

Indsigt

På seminarrækkens fjerde dag undersøger vi, hvilken rolle bestyrelsen kan spille for virksomhedens teknologiske transformation.

Fra cyber security og Blockchain til cloudløsninger, big data og kunstig intelligens. Alle disse globale megatrends kan have dramatiske effekter dels på virksomheden, dels på virksomhedens marked. 

I løbet af dagen vil der være casearbejde, diskussion og debat om temaet.

 
Udbytte

Ved seminardagens afslutning vil du have fået indsigt i, hvordan virksomheder på tværs af brancher og produktområder udfordres af de digitale muligheder. Teknologiudfordringen, også kaldet Industri 4.0, påvirker både forretningsudviklingen og den daglige drift.

I vil få inspiration til, hvordan bestyrelsen kan dagsordensætte teknologiudfordringen og drøfte muligheder og begrænsninger i forhold til Industri 4.0

Oplægsholdere (opdateres løbende)

Du kan bl.a. møde professor ved SDU Mette Præst

Dagens oplæg sætter spot på
  • Tendenser og trends i forhold til teknologiudfordringen
    • Hvad siger den nyeste forskning på området?
    • Hvad er de centrale teknologiske udfordringer, virksomheden skal forholde sig til i dag og i fremtiden?

  • Industri 4.0-udfordringen i forhold til forretningsudvikling
    • Additiv produktion, 3D-print etc.
    • Internet of Things (IOT), robotter etc.
    • Digitalisering af forretningsprocesser

  • Bestyrelsens beredskab inden for data- og cybersikkerhed
  • Konkrete eksempler på hvordan teknologiudfordringen adresseres i bestyrelsens arbejde
Seminardag 5: Bestyrelsen og globaliseringsudfordringen

Seminardag 5: Bestyrelsen og globaliseringsudfordringen

Torsdag den 28. maj 2020 kl. 12.00-20.00

 

Indsigt

På seminarrækkens femte dag går vi helt tæt på, hvordan bestyrelsen kan håndtere de strategiske og operationelle risici i forbindelse med globaliseringen.

Globale virksomhedsopkøb og -salg og vejen til de nye vækstmarkeder vil være nogle af de emner, vi berører. Samtidig vil du få indblik i den nyeste forskning på området.

I løbet af dagen vil der være casearbejde, diskussion og debat om temaet.

 
Udbytte

Seminardagen giver dig indblik i de globale tendenser og strategiske udfordringer for den internationalt arbejdende virksomhed i forhold til markeder, forsyningskanaler og strategiske samarbejdspartnere.

Samtidig får du inspiration til, hvordan bestyrelsen gennem risikoledelse kan håndtere den internationale omverdens  stigende grad af kompleksitet, forskellighed og uforudsigelighed.

Oplægsholdere (opdateres løbende)

Du kan bl.a. møde professor ved SDU Jesper Strandskov

Dagens oplæg sætter spot på
  • Tendenser og trends i forhold til virksomhedens internationalisering
    • Hvad siger den nyeste forskning på området?
    • Hvad er de centrale internationale, strategiske udfordringer, virksomheden skal forholde sig til i dag og i fremtiden?

  • Strategiske indsatsområder i forhold til internationalisering
    • Vejen til de nye vækstmarkeder – BRIC og nyindustrialiserede markeder
    • Datterselskabsudvikling
    • Joint ventures og strategiske alliancer
    • Virksomhedsopkøb og -salg
    • Konkrete eksempler på forberedelse og beslutninger i bestyrelsen vedr. internationalisering

  • Risikoledelse i forhold til internationalisering
    • Compliance

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies