Masterkursus i foråret 2024. Skriv dig op og få besked, når ansøgningen til kurset åbner.
Sæt gang i udviklingen af kvalitet på din arbejdsplads
På dette kursus får du overblik over centrale teorier for implementering og evaluering af kvalitetsudvikling, som du kan benytte på din arbejdsplads. Derudover får du kendskab til forskellige metoder til at opnå kvalitetsudvikling, såsom processtyring, kvalitetsstyring og implementering.
Se kursets fagbeskrivelse
Hvad opnår du på kurset?
- Værktøjer til at evaluere og implementere kvalitetssikring og kvalitetsudvikling særligt inden for social- og sundhedssektoren.
- Metoder, der hjælper dig med at identificere og analysere handlinger og processer forbundet med kvalitetsudvikling.
- Viden, der gør dig i stand til at forstå og anvende forskellige aspekter af kvalitetsudvikling i praksis.
Hvem henvender kurset sig til?
Kurset er for dig, som har interesse for kvalitet og implementering af kvalitetsforbedringer i offentlige ydelser. Kurset henvender sig bredt til ansatte i offentlige organisationer, men er især rettet imod implementering af kvalitetstiltag i pleje- og sundhedssektoren. Kurset retter sig mod specialister i stabsfunktioner og kvalitetsorganisationer, mod ansatte i driftsorganisationer der har arbejdsopgaver forbundet med kvalitet og til ledere i enheder underlagt kvalitetsprogrammer.
Hvorfor tage et masterkursus?
På SDU har du mulighed for at følge et eller flere fag fra vores masteruddannelser.
Dette kursus er en del af Master i kvalitet og ledelse.
På kurset vil der både være medstuderende, der tager en hel masteruddannelse og nogle, der kun tager dette fag. Du vil således få rig mulighed for at udveksle erfaringer samt netværke med ligesindede fagfolk.
Fordele ved masterkurser:
- Du får præcist de værktøjer og teorier, du måtte have brug for i dit arbejde
- Et godt alternativ til et længere studieforløb
En bestået eksamen giver dig ECTS-point, du kan overføre, hvis du senere vil begynde på en masteruddannelse. Så er du allerede godt i gang.
Adgangskrav and ansøgning
For at deltage på masterkurset skal du opfylde uddannelsens formelle adgangskrav.
Ansøgningsperioden er fra medio september til og med 1. december.
Du søger masterkurset på uddannelsens side.
Har du spørgsmål til masterkurset, er du velkommen til at kontakte studiesekretariatet.