Masterkursus i foråret 2024. Skriv dig op og få besked, når ansøgningen til kurset åbner.
Sæt strategisk retning på jeres innovationsaktiviteter
Innovation sker hele tiden og på alle niveauer i en organisation. Masterkurset fokuserer på innovationsaktiviteter, der har afgørende betydning for din organisations strategi og forretningsmodel.På kurset lærer du at løse konkrete problemstillinger ved jeres egne innovationsaktiviteter. Du får også metoder til at videreudvikle igangværende aktiviteter og ideer til, hvornår det giver bedre mening at kickstarte nye. Formålet er, at du kan give velfunderede anbefalinger til en positiv udvikling af jeres forretningsmodel.
Se kursets fagbeskrivelse
Hvad opnår du på kurset?
- Grundig forståelse af forretningsmodellens delkomponenter og skabelsen af værdi.
- Værktøjer og metoder til at igangsætte nye innovationsaktiviteter.
- Indsigt i forskelle mellem forretningsmodellering i offentlige organisationer og private virksomheder.
Hvem henvender kurset sig til?
Innovationsstrategi og forretningsmodeludvikling er for dig, der ønsker at arbejde indgående med forbindelserne mellem udvikling af innovationsaktiviteter og forretningsmodellen.
Du er måske kommende eller nuværende leder i en privat eller offentlig virksomhed. Du kan også arbejde strategisk eller operationelt med innovation og have en rådgivende funktion i forhold til din ledelse.
Hvorfor tage et masterkursus?
På SDU har du mulighed for at følge et eller flere fag fra vores masteruddannelser.
Dette kursus er en del af Master i projekt- og innovationsledelse.
På kurset vil der både være medstuderende, der tager en hel masteruddannelse og nogle, der kun tager dette fag. Du vil således få rig mulighed for at udveksle erfaringer samt netværke med ligesindede fagfolk.
Fordele ved masterkurser:
- Du får præcist de værktøjer og teorier, du måtte have brug for i dit arbejde
- Et godt alternativ til et længere studieforløb
En bestået eksamen giver dig ECTS-point, du kan overføre, hvis du senere vil begynde på en masteruddannelse. Så er du allerede godt i gang.
Adgangskrav and ansøgning
For at deltage på masterkurset skal du opfylde uddannelsens formelle adgangskrav.
Ansøgningsperioden er fra medio september til og med 1. december.
Du søger masterkurset på uddannelsens side.
Har du spørgsmål til masterkurset, er du velkommen til at kontakte studiesekretariatet.