Forstå betydningen af de centrale retlige rammer
Masterkurset Den retlige ramme for cyberspace- og efterretningsoperationer introducerer dig til de centrale retlige rammer, udfordringer og debatter, der omgærder sådanne operationer og aktiviteter.
Kurset omfatter en bred vifte af retlige problemstillinger såsom rækkevidden af efterretningstjenesternes, Forsvarets og øvrige sikkerhedsmyndigheders kompetencer, den generelle retlige regulering af cyberoperationer og efterretningsaktiviteter, samt spørgsmål om hemmeligholdelse af oplysninger og kontrollen med myndighederne.
Hvad opnår du på kurset?
- Viden om de centrale retlige regler, der danner rammen om danske militære cyberoperationer og efterretningsaktiviteter
- Evnen til at identificere retlige muligheder, udfordringer og begrænsninger, der kan indvirke på operationer og aktiviteter
- Redskaber til at planlægge, forberede og udføre operationer og aktiviteter ud fra de retlige rammer på såvel strategisk som taktisk niveau
Hvem henvender kurset sig til?
Kurset er for dig, der eksempelvis arbejder med cybersikkerhed, efterretningsanalyse, resiliens, trussels- og risikovurderinger og fremtidsanalyser.
Hvornår
09. november | 13.00-16.00 (Online)
16. november | 09.30-16.00 (SDU)
23. november | 13.00-16.00 (Online)
30. november | 13.00-16.00 (Online)
Eksamen
13. december | Aflevering
19. – 20. december | Mundtlig eksamen
Hvorfor tage et masterkursus?
På SDU har du mulighed for at følge et eller flere fag fra vores masteruddannelser.
Dette kursus er en del af Master in Intelligence and Cyber Studies.
På kurset vil der både være medstuderende, der tager en hel masteruddannelse og nogle, der kun tager dette fag. Du vil således få rig mulighed for at udveksle erfaringer samt netværke med ligesindede fagfolk.
Fordele ved masterkurser:
- Du får præcist de værktøjer og teorier, du måtte have brug for i dit arbejde
- Et godt alternativ til et længere studieforløb
En bestået eksamen giver dig ECTS-point, du kan overføre, hvis du senere vil begynde på en masteruddannelse. Så er du allerede godt i gang.
Adgangskrav og ansøgning
For at deltage på masterkurset skal du opfylde uddannelsens formelle adgangskrav.
Ansøgningsperioden er fra medio marts til og med 1. juni.
Du søger masterkurset på uddannelsens side.
Har du spørgsmål til masterkurset, er du velkommen til at kontakte studiesekretariatet.