Skip to main content
  • Dato

    28. august 2023
  • Pris

    15.000 DKK
  • Sted

    AU Aarhus
  • Del

Resultatbaseret læring og ledelse | FMOL masterkursus

Hvem: Master i offentlig ledelse (FMOL)
Hvornår: 28. august 2023 kl. 10:15
Varighed:  5 dage
Hvor: AU Aarhus

 

Styrk din dataforståelse og bliv en bedre leder

I vores samtid udgør fokus på resultater og krav om at skabe løbende forbedringer et grundvilkår for de fleste offentlige ledere. 
Mange organisationer og virksomheder  modtager omfattende resultatmålingsdata, men hvordan kan disse data bruges til at skabe organisatorisk læring, som  man konkret kan handle på?

Kurset her handler bl.a. om, hvordan resultater i praksis kan måles, samt hvordan målingerne efterfølgende kan bruges til forskellige ledelsesmæssige formål, fx som feedback til medarbejderne samt til at skabe organisatorisk læring. Der vil desuden samtidigt  være fokus på, hvordan man i denne sammenhæng formår at løfte og motivere sine medarbejdere.  Se kursets fagbeskrivelse

 

Hvad opnår du på kurset?

  • Styrket dit eget personlige lederskab i forhold til at udøve resultatbaseret og datainformeret ledelse.
  • Kompetencer til at vurdere hvordan resultatmåling designes i praksis, samt hvilke hensyn der her er vigtige at afveje.
  • Redskaber til at anvende resultatinformation til organisatorisk læring samt øget motivation blandt medarbejderne. 
  • Bedre forståelse for de værktøjer, der i sidste ende kan give bedre resultater.

 

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset henvender sig offentlige ledere, der vil have en lederuddannelse, som tager udgangspunkt i problemstillinger og særlige vilkår inden for den offentlige sektor.

 

Hvornår?

28. august | kl. 10.15-16.30
18. september | kl. 10.15-16.30
9. oktober | 10.15-16.30
30. oktober | 10.15-16.30
20. november | 10.15-16.30

 

Hvorfor tage et masterkursus?

På SDU har du mulighed for at følge et eller flere fag fra vores masteruddannelser.
Dette kursus er en del af  Master i offentlig ledelse (FMOL).

På kurset vil der både være medstuderende, der tager en hel masteruddannelse og nogle, der kun tager dette fag. Du vil således få rig mulighed for at udveksle erfaringer samt netværke med ligesindede fagfolk. 

Fordele ved masterkurser:
  • Du får præcist de værktøjer og teorier, du måtte have brug for i dit arbejde
  • Et godt alternativ til et længere studieforløb

En bestået eksamen giver dig ECTS-point, du kan overføre, hvis du senere vil begynde på en masteruddannelse. Så er du allerede godt i gang.

 

Adgangskrav og ansøgning

For at deltage på kurset skal du opfylde uddannelsens formelle adgangskrav.

Ansøgningsperioden er fra medio marts til og med 1. maj.

Du søger masterkurset på uddannelsens side.

Har du spørgsmål til masterkurset, er du velkommen til at kontakte studiesekretariatet.