Skip to main content
  • Dato

    15. september 2023
  • Pris

    15.000 DKK
  • Sted

    SDU Odense
  • Del

Ledelse af digital transformation | FMOL masterkursus

Hvem: Master i offentlig ledelse (FMOL)
Hvornår: 15. september 2023 kl. 10:00
Varighed:  5 dage
Hvor: SDU Odense

 

Bliv skarp til at lede digital transformation

Digitaliseringen af den offentlige sektor har gennem en årrække været i gang med det formål at effektivisere arbejdsgange og skabe bedre løsninger for både medarbejdere og borgere. Digitale teknologier kan nemlig medvirke til at forbedre eksisterende processer og skabe nye og bedre resultater samt services.
Succesfuld udrulning til borgerne samt forankring og innovativ brug af digital teknologi internt i organisationen – herunder hensigtsmæssig brug af indkomne data – kræver dog opmærksom og helhedsorienteret ledelse. Derfor fokuserer dette kursus på både udforskning, udvælgelse, udvikling og implementering af digitale løsninger samt hensigtsmæssig brug af de data, som digitaliseringen afføder. 

Se kursets fagbeskrivelse

 

Hvad opnår du på kurset?

  • Indblik i muligheder og udfordringer vedrørende digitalisering, både generelt og via konkrete cases fra din egen arbejdsplads.
  • Færdigheder til at skitsere mulige ledelsesmæssige tiltag samt analysere og diskutere betydningen af disse i forhold til at opnå succesfuld digital transformation.
  • Redskaber til at gøre hensigtsmæssig brug af indkomne data affødt af digitaliseringen.
     

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset henvender sig offentlige ledere, der vil have en lederuddannelse, som tager udgangspunkt i problemstillinger og særlige vilkår inden for den offentlige sektor.

 

Hvornår?

15. september | kl. 10.00-17.30

6. oktober | kl. 10.00-16.30

3. november | kl. 10.00-16.30

17. november | kl. 10.00-16.30

8. december | kl. 10.00-16.30

 

 

Hvorfor tage et masterkursus?

På SDU har du mulighed for at følge et eller flere fag fra vores masteruddannelser.
Dette kursus er en del af  Master i offentlig ledelse (FMOL).

På kurset vil der både være medstuderende, der tager en hel masteruddannelse og nogle, der kun tager dette fag. Du vil således få rig mulighed for at udveksle erfaringer samt netværke med ligesindede fagfolk. 

Fordele ved masterkurser:
  • Du får præcist de værktøjer og teorier, du måtte have brug for i dit arbejde
  • Et godt alternativ til et længere studieforløb

En bestået eksamen giver dig ECTS-point, du kan overføre, hvis du senere vil begynde på en masteruddannelse. Så er du allerede godt i gang.

 

Adgangskrav og ansøgning

For at deltage på kurset skal du opfylde uddannelsens formelle adgangskrav.

Ansøgningsperioden er fra medio marts til og med 1. maj.

Du søger masterkurset på uddannelsens side.

Har du spørgsmål til masterkurset, er du velkommen til at kontakte studiesekretariatet.