Certifikat i offentlige indkøb

Dato: 8 dage med opstart 7. november 2019
Pris: 35.000 kr. ekskl. undervisningsmaterialer
Sted: SDU Odense
Få besked når tilmelding åbner i den fælles ansøgningsportal
Kontakt 
 
 

Professionaliser dit arbejde med offentlige indkøb 

Den offentlige sektor køber hvert år ind for 300 mia. kr., og stadig flere indkøb konkurrenceudsættes på nye områder. Derfor får kvalitet og effektivitet i store og små indkøb også større og større betydning for virksomheder, offentlige institutioner og borgerne.

Kurset Certifikat i offentlige indkøb er målrettet dig, som arbejder med indkøb på vegne af det offentlige eller som privat leverandør, der  udarbejder tilbud til offentlige udbud. Uanset på hvilken side af  kontrakten du befinder dig, gør kurset dig i stand til professionelt og effektivt at håndtere regler og kompleksitet i det offentlig-private samarbejde i overensstemmelse med EU retlige udbudsregler.

Dit udbytte af kurset

Konkret får du

  • kompetence til at identificere og analysere de retlige forhold, der relaterer sig til indgåelse af offentlige kontrakter
  • kendskab til de grundlæggende krav til udbudsmateriale og kontrakter
  • indsigt til at afgøre om en given opgave er udbudspligtig, og hvordan opgaven bedst konkurrenceudsættes
  • viden om hvordan man undgår fodfejl i tilbud
  • forståelse til at reflektere over de udbudsretlige spilleregler samt diskutere de enkelte dele heraf
  • kendskab til offentlig-privat samarbejde, kontraktstyring og opfølgning på kontrakten
Se programmet
Se undervisernes profiler

 

Hvilke personer er kurset relevant for?

Som deltager har du måske allerede erfaring med offentlige indkøb. Du kan også være ny i dette område, der  hele tiden ændrer sig og bliver større.

Kurset er målrettet både nye indkøbere, der skal i gang med udbud, og indkøbere, der allerede arbejder med udbud, men som har behov for en opdatering af de udbudsretlige spilleregler. Kurset er derudover relevant for personer, der arbejder med at udarbejde tilbud til det offentlige, eller som ønsker at blive i stand hertil.

Hvis du har brug for afklaring på, hvilken type efteruddannelse der er relevant for dig, kan du booke tid til en gratis karrieresamtale.

Kursets praktiske oplysninger
Certificering

Dette certificerede kursus har et omfang på 15 ECTS

Følg kurset hjemmefra

Som et ekstra tilbud streamer vi undervisningen, så du har mulighed for at se med på din computer, der hvor du er.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies