God ledelse er en selvstændig disciplin

En lederstilling er ikke længere blot en belønning for stor faglighed eller lang og tro tjeneste. Det er en position, som kræver en klar lederidentitet og en stor ledelsesmæssig værktøjskasse, hvis fremtidens store udfordringer i den offentlige sektor skal løses. Det mener lektor Niels Opstrup fra Syddansk Universitet, som netop har stor fokus på professionelt og personligt lederskab på Master of Public Management 

- Tidligere var man tilbøjelig til at forfremme den, som var fagligt dygtigst, til leder. Den dygtige skolelærer blev skoleleder, og på hospitalerne blev den dygtigste sygeplejerske udpeget til oversygeplejerske. I dag er det ikke nok blot at være faglig dygtig. Ledere skal gå forrest og udstikke retningen mod målet. Ledelse er en selvstændig disciplin, som skal styrkes, og ledelseskommissionen har jo netop også konkluderet, at ledelsesindsatsen i den offentlige sektor skal styrkes, siger lektor i offentlig forvaltning på Syddansk Universitet, Niels Opstrup.

Han peger især på, at en moderne leder skal være klar over sine egne styrker og svagheder og fordele og ulemper ved dem.

- I faget ”Professionelt og Personligt lederskab” arbejdes der med, hvordan man som leder udvikler sin egen personlige ledelsespraksis. Der arbejdes med udgangspunkt i ledernes egne ledelsesudfordringer og personlige ledelsesstil, og der inddrages forskellige værktøjer til at igangsætte lederens refleksion over ledelse. På den måde bliver lederen klogere på sig selv, både som leder og som person, understreger Niels Opstrup.

Større bevidsthed om ledelsesmæssige mekanismer
Rigtig mange ledelsesbeslutninger træffes med automatpiloten tændt. Men det kan ifølge Niels Opstrup være en god ide at overveje, om man i nogle situationer skal trække et andet redskab op af sin leder-værktøjskasse.
Ledere er nemlig ofte tilbøjelige til at handle på samme måde bl.a. grundet personlighed, men ved at blive mere bevidst om de enkelte handlinger og beslutningers skyggesider får lederen et større råderum af muligheder eller en bevidsthed om efterfølgende reaktioner.

- Det kan fx være, at hvis en leder er meget resultatorienteret, så kan han eller hun måske glemme de sociale relationer på arbejdspladsen eller omvendt, og her kan et professionelt og personligt lederskab skabe en større bevidsthed om ledelsesmæssige mekanismer, siger Niels Opstrup.

Dialogbaseret undervisning 
Master of Public Management på Syddansk Universitet henvender sig til ledere i offentlige organisationer, som vil udfordres og samtidig udvikle sine lederegenskaber. Ofte har deltagerne allerede en fagspecifik uddannelse, men de ønsker at løfte deres kompetencer inden for strategisk ledelse, organisation og personaleforhold, politologi, offentlig forvaltning og strategisk kommunikation.

- Undervisningen på Master i Public Management er dialogbaseret med relativt korte oplæg efterfulgt af forskellige øvelser, hvor de studerendes praksis fra deres egne organisationer bliver sat på spil, fortæller Niels
Opstrup.

Allerede fra studiets start skal de studerende opstille individuelle udviklingsmål for deres ledelsesstil, som undervejs i uddannelsen vil være af stor værdi for både arbejdspladsen og medarbejdere, da de ifølge Niels Opstrup får lettere ved at se, hvilke mål organisationen arbejder hen imod.

- De studerende bliver inddelt i ledelsesgrupper, hvor de blandt andet interviewer hinanden og beriger hinanden med erfaringer fra deres forskellige arbejdspladser, påpeger Niels Opstrup.

Konkrete værktøjer brugt med det samme
En af de studerende, som har haft stor glæde af de konkrete ledelsesværktøjer, er Malene Grandjean. Hun er gymnasiedirektør på EUC Nordvestsjælland og har taget faget ”Dit personlige lederskab” på fleksibel master
i offentlig ledelse.

- En af de ting, som jeg helt konkret gik hjem og arbejdede med i min organisation, var ledelsesbegrebet ”negativ formåen”, som jo egentlig handler om at træde lidt i baggrunden og lade stå til og derigennem lade andre tage ansvar og komme med nye idéer. Det fungerede rigtig fint og blev efterfølgende en naturlig del af arbejdet, fortæller Malene Grandjean, som også har arbejdet med sine medarbejderes forventninger til arbejdspladsen og jobbet.

- En anden konkret ting, som jeg har arbejdet med i forbindelse med min Master, er psykologiske kontrakter. Vi har alle sammen overenskomster og almindelige ansættelseskontrakter, men de berører ikke rigtig de forskellige forventninger, vi har til vores arbejde. Jeg systematiserede og nuancerede derfor kontrakterne, så de passede til forskellige værdier, vi har i forhold til vores arbejde. Nogle vil fx føle, at det er et brud på deres psykologiske kontrakt, hvis de ikke får en økonomisk gevinst ud af en ekstra indsats, mens andre vil føle et brud på kontrakten, hvis man glemmer deres datters konfirmation, siger Malene Grandjean.

Ud over professionelt og personligt lederskab fokuserer uddannelsen på offentlig organisation og ledelse samt strategisk ledelse og kommunikation. Desuden følger de studerende to valgfag undervejs. En retning med ”Resultatmålinger og resultatbaseret læring og ledelse” og ”Politisk lederskab” eller et mere brugerorienteret forløb, der er målrettet aktuelle problemstillinger såsom håndteringen af den ny persondataforordning.