Studienævnet varetager kun master (på deltid) og HD uddannelser indenfor det samfunds- og sundhedsvidenskabelige område. Læser du på en anden uddannelse, skal du kontakte det relevante studienævn, se på dit studies hjemmeside.
Studienævnet varetager sagsbehandling, udvikling og kvalitetssikring af HD- og Masteruddannelserne indenfor det samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige område. Studienævnet sikrer, at dine rettigheder som studerende overholdes i forhold til gældende lovgivning på området og er samtidig ansvarlig for udvikling og kvalitetssikring af uddannelsernes faglige indhold.
Studienævnet mødes ca. 5 gange om året, hvor medlemmerne tager stilling til bl.a.:
- Udvikling af fag, studieordning og andre forhold omkring studieadministration og studietilrettelæggelse
- Evaluering og kvalitetssikring
- Høringer rettet mod såvel efteruddannelsesområdet som mere generelle uddannelsesmæssige forhold
- Dispensationsansøgninger fra studerende
- Ansøgning om merit fra studerende for allerede beståede fag
- Ansøgning om merit for fag, som den studerende ønsker at lade indgå i en given uddannelse på sigt
- Ansøgning om genindskrivning efter udmeldelse
- Ansøgning om særlige prøvevilkår
- Andre forhold såsom understøttelse af sagsgange, implementering af GPDR lovgivning osv.
Ansøg her
Vælg studerende /ikke-studerende Studienævn — vælg Studienævn for efter- og videreuddannelse på samfunds- og sundhedsvidenskab — vælg den mest korrekte blanket ift. din henvendelse (ellers vælg " Andre")
Bemærk: Har du spørgsmål til studienævnet, er du velkommen til at kontakte studienaevn_evu@sam.sdu.dk
-
Corona
Coronasituationen ændrer sig dag for dag (opdateret 16. februar 2021).
Kommunikation om ændringer sker på flere platforme, især web, studentermail og i dit e-læringssystem (Blackboard eller ITS learning).
Onlineundervisningen er forlænget til februar og marts for de samfundsvidenskabelige masteruddannelser. På de sundhedsvidenskabelige uddannelser varer onlineundervisningen forårssemesteret ud.
Det er derfor vigtigt, at du dagligt holder øje med de opdateringer, som lægges på din e-læringsplatform eller som sendes sendes til din Studenter e-mail.
På Mit SDU kan du også læse mere om generelle forholdsregler
Dispensation
Det er muligt at søge om dispensation for ekstraordinære omstændigheder relateret til belastninger begrundet med Corona relaterede forhold.
Eksempler: Det kan være du er pålagt beredskab. Din arbejdsgiver har pålagt dig ikke at deltage i tilmeldt efteruddannelse. Du eller din nærmeste familie kan være smittet med COVID -19. Dokumentation for de særlige forhold er altid påkrævet i en eller anden form, det kan være lægeerklæring, testresultat, erklæring fra nærmeste leder, pressemeddelelse med mere.
Du kan altid rette henvendelse til studienævent på studienaevn_EVU@sam.sdu.dk for vejledning.
Du søger gennem SPOC - vælg studerende - vælg studienævn og vælg studienævn for efter - og videreuddannelse - vælg relevant blanket/ eller vælg "andre"
-
Studienævnsmøder
Studienævnet mødes cirka fem - seks gange om året. Derudover afholdes der i undervisningsperioderne løbende møder til behandling af dispensations- og meritsager (lukkede møder). Møderne suppleres med studieledermøder på masterområdet og møder for uddannelsesansvarlige på HD, hvor aktuelle problemstillinger drøftes i dybden.
Møder 2021
Konstitution
26. januar 2021 10.30-12.20
Zoom
Ordinært møde
26. januar 2021 10.30-12.30
Zoom
Ordinært møde
9. april 2021 10.30-13.00
Zoom
Dagsorden og referat
Ordinært møde
14. juni 2021 09.30 - 12.00
Dagsorden og referat
Ordinært møde
afventer
Dagsorden og referat
Ordinært møde
afventer
Dagsorden og referat
Møder 2020
Konstitution
27. januar 2020 09.30 - 09.40
Ordinært møde
27. januar 2020 09.40 - 11.00
Odense
Ordinært møde
23. marts 2020 09.30 - 12.00
SKYPE
Ordinært møde
2. juni 2020 09.30 - 12.00
SKYPE
Ordinært møde
19. august 2020 12.00-13.00
O 94
Ordinært møde
20. oktober 2020 09.30 - 12.00
SKYPE
Ordinært møde
15. december 09.30 - 12. 00
ZOOM
-
Studienævn for EVU har ansvaret for følgende uddannelser:
Studienævn for EVU har udelukkende ansvar for følgende uddannelser.
HD-uddannelser
- HD 1
- HD 2 Finansiel rådgivning - HDFR
- HD 2 Organisation og ledelse - HDO
- HD 2 Marketing Management /Strategisk salg og marketing - HDMM/SSM
- HD 2 Regnskab og økonomistyring - HDR
- HD 2 Supply Chain Management - HDSCM
Masteruddannelser
- MIT Master i it; linje i Organisation
- MPQM Master i offentlig kvalitet og ledelse
- FMOL Master i offentlig ledelse
- MPI Master i projekt- og innovationsledelse
- MR Master i rehabilitering
- MPM Master of Public Management
- MBA Master of Business Administration
- MICS Master i intelligence og cyber studier (under forudsætning af endelig akkreditering)
Er du studerende på en anden uddannelse end listet herover, skal du kontakte dit eget studienævn, som du finder herunder .
- NAT (4 institutter, 2 studienævn)
- HUM (4 institutter, 14 studienævn)
- SUND (8 institutter, 8 studienævn)
- TEK (4 institutter, 1 studienævn)
- SAMF (6 institutter, 5 studienævn)
-
Medlemmer af studienævnet for EVU
Studienævnet består af fem repræsentanter for videnskabelige medarbejdere og undervisere og en studenterrepræsentant. Repræsentanterne for videnskabeligt personale og undervisere vælges for fire år ad gangen, mens studenterrepræsentanterne vælges hvert år.
Studienævnet består pr. 1. februar 2021 af følgende medlemmer. Du finder e-mail på formand og næstformanden herunder, benyt dig af det, hvis du har studiemæssige forhold, som du gerne vil drøfte med dem.
Formand
Mette Kjærgaard Thomsen, underviser på Master i offentlig ledelse (FMOL), samfundsvidenskab
Næstformand
MPQM studerende Stine Fisker
Medlem studerende
Medlem
Lars Meldgaard, studieleder på HD, samfundsvidenskab
Medlem
Eva Ulriksen Draborg, studieleder på Master i offentlig kvalitet og ledelse (MPQM), sundhedsvidenskab
Medlem
Mads Bøge Kristiansen, studieleder på Master i offentlig ledelse (FMOL), samfundsvidenskab
Medlem
Per Vagn Freytag, underviser på MBA, samfundsvidenskab
Suppleant sund
Jette Thuesen, studieleder på Master i rehabilitering (MR), sundhedsvidenskab
Studienævnssekretær
Lise Bille Byriel – Masteruddannelser
Studienævnssekretær
Lone Christensen – HD-uddannelser
-
Kontakt
- Studienævnssekretær for HD-uddannelserne Lone Christensen hd@sam.sdu.dk eller 6550 9122
- Studienævnssekretær for Masteruddannelserne Lise Bille Byriel Studienaevn_EVU@sam.sdu.dk eller 6550 2260
- Formand Mette Kjærgaard Thomsen mtho@sam.sdu.dk (videnskabeligt personale)
- Næstformand Stine Fisker stfis04@student.sdu.dk (studenterrepræsentant)
Du kan som studerende på en deltidsmasteruddannelse eller en af vore HD uddannelser altid henvende dig vedrørende forhold på din uddannelse, som du gerne vil drøfte. Vi hjælper dig videre med din henvendelse.
-
Sådan søger du dispensation
Hvad er dispensation?
Universitetsloven giver i § 18 rektor myndighed til at nedsætte studienævn, dette for at sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes medbestemmelse på og medinddragelse i uddannelse og undervisning.
Dispensation søges gennem studienævnet. En dispensation er en tilladelse til at blive fritaget fra de regler, der gælder for din uddannelse i henhold til f.eks. relevante love, bekendtgørelser eller din studieordning. Du kan bl.a. søge om dispensation til et ekstra prøveforsøg, længere tid til en prøve eller andre studie- eller eksamensmæssige forhold. I forbindelse med en dispensationsansøgning vil der altid være tale om et konkret skøn i den specifikke sag.
Du søger studienævnet gennem SPOC
Din ansøgning
Vælg den relevante blanket og udfyld blanketten ud fra vejledningen. Ved du ikke hvilken blanket, der passer bedst, så vælg blanketten "andet".
Redegør omhyggeligt for hvilke omstændigheder, der gør, at du skal have dispensation for de gældende regler. Nogle forhold kræver dokumenterede usædvanlige forhold. Dokumentation vedhæftes eller eftersendes, hvis du ikke har mulighed for at fremskaffe den til ansøgningstidspunktet. Vi kontakter dig altid, hvis noget er uklart.
Universitetet kan bede om yderligere sagsoplysning eller redegørelse for at kunne vurdere din ansøgning bedst muligt. Du kan normalt forvente en afgørelse indenfor 14 dage, og studienævnet vil altid kontakte dig, hvis din ansøgning trækker ud. Bemærk vi kun må svare dig via din studentermail, som du dog på eget ansvar kan viderestille til din arbejdsmail.
Redegørelse og usædvanlige forhold
Når du søger om dispensation, skal du begrunde, hvorfor du mener en dispensation fra de gældende regler er berettiget. Nogle gange kan der være tale om usædvanlige forhold i forbindelse med sygdom eller andre uforudsete hændelser. Andre gange er det mere faglige hensyn, der kan beskrives.
Forhold betragtes som usædvanlige, hvis de ikke forekommer rutinemæssigt, dvs. hvis man som studerende ikke selv var herre over forholdet eller har kunnet forudse dette, og derfor har man ikke kunnet planlægge sig ud af det. Det vil sige, at der bør være direkte årsagssammenhæng mellem forholdet og det, der søges om. Det betyder også, at forholdet skal have en tidsmæssig placering, så det har forhindret dig i at følge reglen. Usædvanlige forhold kan fx være egen sygdom eller alvorlig sygdom eller dødsfald i nærmeste familie. Travlhed på arbejdet er som hovedregel ikke et usædvanligt forhold. Det er ferieafholdelse heller ikke. Dog kan pludseligt pålagte tjenesterejser eller udsendelser falde ind under et usædvanligt forhold.
Dokumentation
Hvad er relevant dokumentation? Det afhænger af, hvad der søges om. Det kan fx være følgende:
Lægeerklæring: Når de usædvanlige forhold skyldes sygdom, skal du bruge en lægeerklæring eller anden relevant lægelig dokumentation fra egen eller behandlende læge. Lægeerklæringen bør kort beskrive, hvad diagnose eller andre forhold konkret betyder for dig i forhold til dit studie. Derudover bør den lægelige dokumentation indeholde tidspunktet du er blevet tilset af læge.
- Stiles til ”rette vedkommende” med aktuel dato
- En beskrivelse af, at du har været syg med en eventuel diagnose, funktionsnedsættelse samt andre relevante forhold
- En kort beskrivelse af eventuelle behandlingsforløb
- Tidsmæssig sammenhæng mellem sygdomsperiode og det konkrete forhold, du søger om dispensation fra. Det er her vigtigt, at lægen oplyser, at du på grund af din sygdom ikke har kunnet/kan deltage i de studieaktiviteter, din ansøgning drejer sig om.
Studieplan (særligt for masterstuderende): Der kan være tilfælde, hvor det er nødvendigt at medsende en studieplan over dit studieforløb, f.eks. hvis du søger om forlængelse af tidsrammen for din uddannelse eller om genindskrivning. En studieplan er en oversigt, der viser beståede fag med årstal samt hvornår du planlægger at tage de resterende fag på din uddannelse. Du kan se en oversigt over dine fag med mere på din selvbetjening. Har du brug for vejledning til at lave en plan, kan din studiekoordinator eller studienævnssekretær være behjælpelig.
-
Sådan søger du fritagelse/merit for fag:
Universitetsloven giver i § 18 rektor ret til at nedsætte studienævn, dette for at sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes medbestemmelse på og medinddragelse i uddannelse og undervisning. Derfor søger du om merit gennem et studienævn.
Du søger gennem SPOC
Ansøgning om merit og forhåndsvurderinger til HD-uddannelser
Du kan søge om fritagelse for fag (merit) på din HD-uddannelse, hvis du allerede har bestået prøver i faget på et tilsvarende niveau.
Når Syddansk Universitet vurderer, om en uddannelse eller dele af denne er meritgivende til din HD-uddannelse, er det ikke kun niveauet, men i langt højere grad det fagmæssige indhold af uddannelsen, dvs. pensum, omfang og eksamensform, der er afgørende for, om der kan gives merit.
Din meritansøgning, inkl. relevante bilag, skal sendes 1 måned før der afholdes prøve i pågældende fag.
Måtte du efterfølgende fortryde en bevilget fritagelse for fag på HD, kan du trække denne tilbage. I så fald skal du skriftlig kontakte
Studienævnet – og senest 1 uge før der afholdes prøve i det pågældende fag.
Ansøgning om merit og forhåndsvurdering af fag til masteruddannelser
Du kan, som allerede indskrevet på en masteruddannelse på SDU, søge om merit for fag, som er læst og bestået på en anden lignende masteruddannelse udbudt på deltid. Du skal være opmærksom på, at fag fra fuldtidsstudier (kandidat, bachelor og professionsbachelor) ikke kan meriteres, jf. Masterbekendtgørelsen § 16, stk. 1. Det samme gælder fag fra allerede beståede diplomuddannelser, i det diplomuddannelser er på bachelorlignende niveau og indgår som adgangsgivende eksamen.
Du kan også, som allerede indskrevet, søge om forhåndsmerit for fag, som du ønsker at læse på en anden masteruddannelse udbudt på deltid. Det gælder i tilfælde, hvor du fx ønsker at tage et valgfag på et andet universitet.
Ansøgningsfristen er cirka 10 dage før studienævnsmøderne.
Vurdering af forhåndsmerit for kommende ansøgere kan forespørges ved direkte henvendelse til studienævnssekretær på masterområdet på studienaevn_EVU@sam.sdu.dk. Du søger også forhåndsmerit gennem SPOC Vælg blanketten om merit og bemærk at du ønsker en forhåndsvurdering.
-
Særlige prøvevilkår
Særlige prøvevilkår
Hvis du har en psykisk diagnose eller en fysisk funktionsnedsættelse, er ordblind, har dokumenterede læsevanskeligheder eller er talblind, kan du søge om særlige prøvevilkår. Det betyder, at du kan søge om at få ændret vilkårene for din prøve – det kan være enerum, ekstra eksamenstid eller andet. Det står i eksamensbekendtgørelsens § 7.
Universitetet kan tilbyde dette, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille dig med andre studerende i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.
Ansøgningen skal kunne nå at blive behandlet inden for en frist, der tillader SDU at kunne tage højde for de særlige prøveforhold. Det vil sige, at ansøgningen skal være studienævnet i hænde senest en måned før din første prøve. Studienævnet vil så efterstræbe at tage stilling til alle dine fremtidige prøver, som du under normale forhold skal deltage i under dit studie, så du kun skal søge én gang. Det er dog vigtigt, at du senest en måned før hver prøve giver eksamens- eller uddannelseskoordinator besked, så de særlige forhold kan tilrettelægges fra gang til gang. Særlige prøvevilkår udenfor studienævnets ansvarsområde, dvs. fag som læses på andre universiteter eller fakulteter på SDU, skal dog søges ved det relevante studienævn.
Studienævnet har praksis for at tilbyde en anden prøveform i tilfælde, hvor en diagnose eller funktionsnedsættelse forhindrer deltagelse i den prøveform, der er fastsat i fagbeskrivelsen. Studienævnet vil tilbyde dig en prøveform, der ligger så tæt på den fastsatte prøveform som muligt.
Det er en forudsætning, at diagnosen eller funktionsnedsættelsen er dokumenteret, og at prøven kan afvikles individuelt. Universitet kan ligeledes bede dig om at oplyse din sag yderligere eller bede om yderligere oplysninger fra tredje part.Kontakt endelig dit studienævn for vejledning på studienaevn_EVU@sam.sdu.dk
Du søger gennem Ansøgningsportalen
Læs Kodeks for lige muligheder og adgang for alle studerende på SDU
Læs om verdensmålene, herunder om lige adgang til uddannelse
-
Links til relevante regler og lovgivning
Fælles
- Universitetsloven
- Regler for afholdelse af prøver (eksamen) i udlandet på HD- og Masterstudier
- Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse
- Bekendtgørelse om fleksible forløb
HD -området
- Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomprøve HD
- Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede uddannelser
- Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse
Masterområdet
- Masterbekendtgørelsen
- Deltidsbekendtgørelsen
- Karakterbekendtgørelsen
- Eksamensbekendtgørelsen
- Interne regler for prøver ved masteruddannelserne
Andet relevant
Love og bekendtgørelser suppleres af studieordningen på din uddannelse samt fagbeskrivelse og/eller studieguide eller læseplan for det enkelte fag. Du finder studieordningen og fagbeskrivelserne under din uddannelse, kig under "Opbygning". Læseplaner kan ses i ITS learning eller på hjemmesiden.
-
Evaluering på Master- og HD uddannelserne
På SDU er evalueringen en vigtig del af akkrediteringsforpligtelsen. På master- og HD uddannelserne evaluerer studerende elektronisk undervisningen ved afslutningen af hvert fag. Hele uddannelsen evalueres første gang ved afslutningen af uddannelsen, dvs. lige efter master eller det afsluttende projektet er afleveret. Hele uddannelsen evalueres ligeledes hvert tredje år af alle dimittenderne, her kan erhvervs- og karriereaspektet bedre inddrages. Hvert 6. år (sidst i 2019) evalueres hele uddannelsen ligeledes af at ekspertpanel med eksterne eksperter.
Svarprocenter
Studienævnet har i efteråret 2020 udsendt 2488 spørgeskemaer og 1138 kom retur. Det giver en svarprocent på 45,74%, hvilket er acceptabelt og bedre end forårets evalueringsprocent på 37,2.
Den mere rutinemæssige evalueringen består på master- og HD af følgende 0tte spørgsmål, som udsendes ved afslutningen af alle fag:
- Der er sammenhæng mellem fagets mål og undervisningens indhold
- Læringsaktiviteterne (eksempelvis undervisningsform, online studier, selvstudier) har motiveret mig til aktiv deltagelse i undervisningsforløbet
- Der har været konstruktive diskussioner mellem underviser og studerende i faget
- Master: Jeg har fået viden, færdigheder og kompetencer, som er relevante for mit studie og/eller min arbejdspraksis/HD: Jeg har fået viden og redskaber, som er relevante for mit videre studie og/eller min arbejdspraksis?
- Generelt har jeg været tilfreds med undervisningsforløbet
- Nævn op til tre positive ting ved forløbet indtil nu?
- Nævn op til tre ting, som kan forbedres?
- Har du yderligere kommentarer til ovenstående ?
Herudover har den fagansvarlige/tovholderen mulighed for at supplere med op til fem valgfrie eller selvformulerede spørgsmål.
De studerende evaluerer endvidere underviserne i form af to spørgsmål
- Hvad er din bedømmelse af underviserens faglige niveau i dette fag
- Hvad er din bedømmelse af underviserens pædagogiske niveau?
Sådan gør du
Evalueringer gennemføres ved, at du modtager en mail med evalueringsspørgsmålene på din studenter e-mail kort før fagets afslutning. Du skal derfor altid tilgå evalueringen fra din studenter e-mail.
Der opfordres til at det afsættes tid i undervisningen til evalueringen. Underviser har gennem det elektroniske evalueringssystem mulighed for at tilgå resultater direkte i undervisningen.
Det har stor betydning for SDU og de kommende studerende, at du besvarer spørgsmålene, da vi bruger evalueringerne aktivt i den løbende kvalitetsudvikling af undervisningen og uddannelsen.
Når I har besvaret undervisningsevalueringen, sendes de til studieleder og uddannelsesansvarlig på HD, til fagansvarlig/modultovholder og institutlederen. Alle fagansvarlige/modultovholder forholder sig til de studerendes evaluering ved at udfylde en handlingsplan for hvert fag/modul. Her tages der aktivt stilling til hvordan man vil imødekomme forhold, som er påpeget i evalueringerne.
Endelig behandles alle evalueringer og handlingsplaner af studienævnet, og studienævnet har mulighed for at handle på forhold, som kræver opmærksomhed.
Spørgsmål til evaluering kan rettes til team eksamen på exammaster@sam.sdu.dk
-
Studiemiljøundersøgelser - deltid
SDU undersøger regelmæssigt studiemiljøet på vore deltidsuddannelser.
Læs om institutionsakkreditering af uddannelser på Akkreditering SDU