Skip to main content

Studienævn for efter- og videreuddannelse

Studienævnet varetager kun sagsbehandling på  master og HD uddannelser indenfor det samfunds- og sundhedsvidenskabelige område. Har du spørgsmål til  studienævnet, er du velkommen til at kontakte  studienaevn_evu@sam.sdu.dk

 

Ansøg her

  • Vælg studerende /ikke-studerende  
  • Vælg Studienævn for efter- og videreuddannelse  på samfunds- og sundhedsvidenskab 
  • Vælg den mest  korrekte blanket ift. din henvendelse ellers vælg " Andre"

 

Læser du en bachelor- eller kandidatuddannelse, skal du kontakte det relevante studienævn som du finder på dit eget studies hjemmeside under mitsdu.dk.

Coronasituationen ændrer sig dag for dag (opdateret 21. april 2021).

Kommunikation om ændringer sker på flere platforme, især web, studentermail og i dit e-læringssystem (Blackboard eller  itslearning). Det er derfor vigtigt, at du dagligt holder øje med de  opdateringer, som lægges på din e-læringsplatform eller som sendes sendes til din studenter e-mail.  Dette  også hvis du ikke har undervisning eller eksamen lige nu. I eksamensperioden er det ekstra vigtigt at du orienterer dig der, da ændringer kan ske meget hurtigt. 

Onlineundervisningen er forlænget for   master og HD uddannelser forlænget resten af  forårssemesteret 2021. Dette dog med meget få undtagelser, som bliver kommunikeret ud på e-læringssystemet og på fagets egen side.

Eksamen:  Efter 8. april 2021 er der kommunikeret besked til alle HD og masterstuderende om hvorledes  afholdelse af  eksamen finder sted til sommer 2021. Du kan forvente online eksamener på stort set  alle fag. Dog kan afsluttende projekter i visse tilfælde placeres med et fysisk forsvar med fremmøde. Dette vil fremgå af fagets side og den aktuelle eksamensinformation.

På Mit SDU kan du også læse mere om generelle forholdsregler, herunder kravet om fremvisning af coronapas/testresultat ved fremmøde. der foretages stikprøvekontrol. Der er mulighed for testen på Campus Odense.

Sundhedsstyrelsen har udsendt opdaterede anbefalinger om afstand, som betyder, at man på de videregående uddannelser nu altid skal holde mindst 1 meters afstand og 2 meter, når det er muligt. De opdaterede anbefalinger bygger på ny viden om COVID-19, revidering af internationale anbefalinger og aktuelle risikovurderinger, samt danske og udenlandske erfaringer med tiltag til at forebygge smitte.

Nyheder om Coronavirus

Dispensation

Det er muligt at søge om dispensation for  ekstraordinære omstændigheder relateret til belastninger begrundet med Corona relaterede forhold.  I afgørelsen vil du få meddelt hvad der kan imødekommes, herunder i hvilket semester din afgørelse vil gælde.  Udsættelse af fag gælder kun til næste gang faget udbydes.  Får du ikke søgt faget igen, bortfalder udsættelsen, og du vil skulle betale for at læse faget igen. 

Eksempler: Det kan være du er pålagt beredskab. Din arbejdsgiver har måske pålagt dig ikke at deltage i tilmeldt efteruddannelse. Du eller din nærmeste familie kan være smittet med COVID -19. Dokumentation  for de særlige forhold  er altid påkrævet i en eller anden form, det kan være lægeerklæring, testresultat, erklæring fra  nærmeste leder, pressemeddelelse med mere. Du kan altid rette henvendelse til studienævnet på studienaevn_EVU@sam.sdu.dk for vejledning.

Du søger gennem  ansøgningsportalen SPOC- vælg studerende   - vælg studienævn og  vælg evt. studienævn for efter - og videreuddannelse - vælg relevant blanket/ eller vælg "andre" hvis du er i tvivl.

Ansøgning

Studienævnet varetager sagsbehandling, udvikling og kvalitetssikring af HD- og Masteruddannelserne indenfor det samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige område. Studienævnet sikrer, at dine rettigheder som studerende overholdes i forhold til gældende lovgivning på området og er samtidig ansvarlig for udvikling og kvalitetssikring af uddannelsernes faglige indhold.

Studienævnet mødes ca. 5 gange om året, hvor medlemmerne tager stilling til bl.a.

  • Udvikling af fag, studieordning og andre forhold omkring studieadministration og studietilrettelæggelse
  • Evaluering og kvalitetssikring
  • Høringer rettet mod såvel efteruddannelsesområdet som mere generelle uddannelsesmæssige forhold
  • Dispensationsansøgninger fra studerende
  • Ansøgning om merit fra studerende for allerede beståede fag
  • Ansøgning om merit for fag, som den studerende ønsker at lade indgå i en given uddannelse på sigt
  • Ansøgning om indskrivning efter udmeldelse
  • Ansøgning om særlige prøvevilkår 
  • Andre forhold såsom understøttelse af sagsgange, implementering af GPDR lovgivning  osv.

Studienævnet mødes cirka fem - seks gange om året. Derudover  afholdes der i undervisningsperioderne løbende møder til behandling af dispensations- og meritsager (lukkede møder).  Møderne suppleres med studieledermøder på masterområdet og møder for uddannelsesansvarlige på HD, hvor aktuelle problemstillinger drøftes i dybden. 

 Møder 2021

Konstitution  

 26. januar 2021 10.30-12.20

Zoom

Dagsorden og  referat 

Ordinært møde  

26. januar  2021 10.30-12.30

 Zoom

Dagsorden og referat 

 Ordinært møde

 9. april 2021 10.30-13.00

Zoom

Dagsorden og referat 

 Ordinært møde

14. juni 2021 09.30 - 12.00

 

Dagsorden og referat

 Ordinært  møde

afventer

 

Dagsorden og referat

Ordinært møde

 afventer

 

 Dagsorden og referat


 Møder 2020 

Konstitution  

 27. januar 2020 09.30 - 09.40  

 Odense

Dagsorden konstitution

Referat konstitution

Ordinært møde  

27. januar 2020 09.40 - 11.00

 Odense

Dagsorden og referat

 Ordinært møde

 23. marts 2020 09.30 - 12.00

 SKYPE

 Dagsorden og referat

 Ordinært møde

 2. juni 2020 09.30 - 12.00

 SKYPE

Dagsorden og referat

 Ordinært  møde

19. august  2020 12.00-13.00

 O 94 

Dagsorden og referat

Ordinært møde

20. oktober 2020 09.30 - 12.00

SKYPE

 Dagsorden og referat

Ordinært møde

15. december 09.30 - 12. 00

 ZOOM

 Dagsorden og referat 

Studienævn for EVU har udelukkende ansvar for følgende uddannelser. 

HD-uddannelser 

  • HD 1
  • HD 2 Finansiel rådgivning - HDFR
  • HD 2 Organisation og ledelse - HDO
  • HD 2 Marketing Management /Strategisk salg og marketing  - HDMM/SSM
  • HD 2 Regnskab og økonomistyring - HDR
  • HD 2 Supply Chain Management - HDSCM

Masteruddannelser

  • MIT  Master i it;  linje i Organisation
  • MPQM  Master i offentlig kvalitet og ledelse
  • FMOL  Master i offentlig ledelse
  • MPI  Master i projekt- og innovationsledelse
  • MR Master i rehabilitering  
  • MPM Master of Public Management  
  • MBA Master of Business Administration
  • MICS Master i intelligence og  cyber studier (under forudsætning af endelig akkreditering)

Er du studerende på en anden uddannelse end listet herover, skal du kontakte dit eget studienævn, som du finder herunder .

Studienævnet består af fem repræsentanter for videnskabelige medarbejdere og undervisere og  en studenterrepræsentant. Repræsentanterne for videnskabeligt personale og undervisere vælges for fire år ad gangen, mens studenterrepræsentanterne vælges hvert år.

Studienævnet består   pr. 1. februar 2021 af følgende medlemmer. Du finder e-mail på formand og næstformanden herunder,  benyt dig af det, hvis du har studiemæssige forhold, som du gerne vil drøfte med dem. 

 

Formand 

 Mette Kjærgaard Thomsen, underviser på Master i offentlig ledelse (FMOL), samfundsvidenskab

 Næstformand

 MPQM studerende Stine Fisker

 Medlem studerende 

Stine Fisker 

 Medlem

 Lars Meldgaard, studieleder på HD, samfundsvidenskab

 Medlem

 Eva Draborg, studieleder på Master i offentlig kvalitet og ledelse (MPQM), sundhedsvidenskab

 Medlem

 Mads Bøge Kristiansen, studieleder på Master i offentlig ledelse (FMOL), samfundsvidenskab

Medlem 

 Per Vagn Freytag, underviser på MBA, samfundsvidenskab

 Suppleant sund

 Jette Thuesen, studieleder på Master i rehabilitering (MR), sundhedsvidenskab

 Suppleant samf

 

Vacant

 Studienævnssekretær

Lise Bille Byriel – Masteruddannelser

 Studienævnssekretær

;Lone Christensen – HD-uddannelser

  • Studienævnssekretær for HD-uddannelserne Lone Christensen hd@sam.sdu.dk eller 6550 9122
  • Studienævnssekretær for Masteruddannelserne Lise Bille Byriel Studienaevn_EVU@sam.sdu.dk eller 6550 2260
  • Formand Mette Kjærgaard Thomsen mtho@sam.sdu.dk (videnskabeligt personale)
  • Næstformand Stine Fisker stfis04@student.sdu.dk (studenterrepræsentant)

Du kan som studerende  på en deltidsmasteruddannelse eller en af vore HD uddannelser altid henvende dig vedrørende forhold på din uddannelse, som du gerne vil drøfte.  Vi hjælper dig videre med din henvendelse.

Hvad er dispensation?

Universitetsloven  giver i § 18 rektor myndighed til at nedsætte studienævn, dette for at sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes medbestemmelse på og medinddragelse i uddannelse og undervisning. 

Dispensation søges gennem studienævnet. En dispensation er en tilladelse til at blive fritaget fra de regler, der gælder for din uddannelse i henhold til f.eks. relevante love, bekendtgørelser eller din studieordning. Du kan bl.a. søge om dispensation til et ekstra prøveforsøg, længere tid til en prøve eller andre studie- eller eksamensmæssige forhold. I forbindelse med en dispensationsansøgning vil der altid være tale om et konkret skøn i den specifikke sag.

Du søger studienævnet gennem  SPOC 

Din ansøgning

Vælg den relevante blanket og udfyld blanketten ud fra vejledningen. Ved du ikke hvilken blanket, der passer bedst, så vælg  blanketten "andet".

Redegør omhyggeligt for hvilke omstændigheder, der gør, at du skal have dispensation for de gældende regler. Nogle forhold kræver dokumenterede usædvanlige forhold. Dokumentation vedhæftes eller eftersendes, hvis du ikke har mulighed for at fremskaffe den til ansøgningstidspunktet. Vi kontakter dig altid, hvis noget er uklart. 

Universitetet kan bede om yderligere sagsoplysning eller redegørelse for at kunne vurdere din ansøgning bedst muligt. Du kan normalt forvente en afgørelse indenfor 14 dage, og studienævnet vil altid kontakte dig, hvis din ansøgning trækker ud. Bemærk vi  kun må svare dig via din studentermail, som du dog på eget ansvar kan viderestille til din arbejdsmail. 

Redegørelse og usædvanlige forhold

Når du søger om dispensation, skal du begrunde, hvorfor du mener en dispensation fra de gældende regler er berettiget. Nogle gange kan der være tale om usædvanlige forhold i forbindelse med sygdom eller andre uforudsete hændelser.  Andre gange er det mere faglige hensyn, der kan beskrives. 

Forhold betragtes som usædvanlige, hvis de ikke forekommer rutinemæssigt, dvs. hvis man som studerende ikke selv var herre over forholdet eller har kunnet forudse dette, og derfor har man ikke kunnet planlægge sig ud af det. Det vil sige, at der bør være direkte årsagssammenhæng mellem forholdet og det, der søges om. Det betyder også, at forholdet skal have en tidsmæssig placering, så det har forhindret dig i at følge reglen. Usædvanlige forhold kan fx være egen sygdom eller alvorlig sygdom eller dødsfald i nærmeste familie. Travlhed på arbejdet er som hovedregel ikke et usædvanligt forhold. Det er ferieafholdelse heller ikke. Dog kan pludseligt pålagte tjenesterejser eller udsendelser falde ind under et usædvanligt forhold.

Dokumentation

Hvad er relevant dokumentation? Det afhænger af, hvad der søges om. Det kan fx være følgende:

Lægeerklæring: Når de usædvanlige forhold skyldes sygdom, skal du bruge en lægeerklæring eller anden relevant lægelig dokumentation fra egen eller behandlende læge. Lægeerklæringen bør kort beskrive, hvad diagnose eller andre forhold konkret betyder for dig i forhold til dit studie. Derudover bør den lægelige dokumentation indeholde tidspunktet du er blevet tilset af læge.

  • Stiles til ”rette vedkommende” med aktuel dato
  • En beskrivelse af, at du har været syg med en eventuel diagnose, funktionsnedsættelse samt andre relevante forhold
  • En kort beskrivelse af eventuelle behandlingsforløb
  • Tidsmæssig sammenhæng mellem sygdomsperiode og det konkrete forhold, du søger om dispensation fra. Det er her vigtigt, at lægen oplyser, at du på grund af din sygdom ikke har kunnet/kan deltage i de studieaktiviteter, din ansøgning drejer sig om. 

Studieplan (særligt for masterstuderende): Der kan være tilfælde, hvor det er nødvendigt at medsende en studieplan over dit studieforløb, f.eks. hvis du søger om forlængelse af tidsrammen for din uddannelse eller om genindskrivning. En studieplan er en oversigt, der viser beståede fag med årstal  samt hvornår du planlægger at tage de resterende fag på din uddannelse. Du kan se en oversigt over dine fag med mere på din selvbetjening. Har du brug for vejledning til at lave en plan, kan din studiekoordinator eller studienævnssekretær være behjælpelig.

Universitetsloven giver i § 18 rektor  ret til at nedsætte studienævn, dette for at sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes medbestemmelse på og medinddragelse i uddannelse og undervisning. Derfor søger du om merit gennem et studienævn. 

Du søger gennem  SPOC

Ansøgning om merit og forhåndsvurderinger til HD-uddannelser

Du kan søge om fritagelse for fag (merit) på din HD-uddannelse, hvis du allerede har bestået prøver i faget på et tilsvarende niveau.

Når Syddansk Universitet vurderer, om en uddannelse eller dele af denne er meritgivende til din HD-uddannelse, er det ikke kun niveauet, men i langt højere grad det fagmæssige indhold af uddannelsen, dvs. pensum, omfang og eksamensform, der er afgørende for, om der kan gives merit.

Din meritansøgning, inkl. relevante bilag, skal sendes  1 måned før der afholdes prøve i pågældende fag.

Måtte du efterfølgende fortryde en bevilget fritagelse for fag på HD, kan du trække denne tilbage. I så fald skal du skriftlig kontakte

Studienævnet – og senest 1 uge før der afholdes prøve i det pågældende fag.


Ansøgning om merit og forhåndsvurdering af fag til masteruddannelser

Du kan, som allerede indskrevet på en masteruddannelse på SDU, søge om merit for fag, som er læst og bestået på en anden lignende masteruddannelse udbudt på deltid. Du skal være opmærksom på, at fag fra fuldtidsstudier (kandidat, bachelor og professionsbachelor) ikke kan meriteres, jf. Masterbekendtgørelsen § 16, stk. 1.  Det samme gælder fag fra allerede beståede diplomuddannelser, i det diplomuddannelser er på bachelorlignende niveau  og indgår som adgangsgivende eksamen.  

Du kan også, som allerede indskrevet, søge om forhåndsmerit for fag, som du ønsker at læse på en anden masteruddannelse udbudt på deltid.  Det gælder i tilfælde, hvor du fx ønsker at tage et valgfag på et andet universitet.

Ansøgningsfristen er cirka 10 dage før studienævnsmøderne.  

Vurdering af forhåndsmerit for kommende ansøgere kan forespørges ved direkte henvendelse til studienævnssekretær på masterområdet på studienaevn_EVU@sam.sdu.dkDu søger evt. derefter en  forhåndsmerit vurdering gennem  SPOC  Vælg blanketten om merit og bemærk at du ønsker en forhåndsvurdering.


Særlige prøvevilkår

Hvis du har en psykisk diagnose eller en fysisk funktionsnedsættelse, er ordblind, har dokumenterede læsevanskeligheder eller er talblind, kan du søge om særlige prøvevilkår. Det betyder, at du kan søge om at få ændret vilkårene for din prøve – det kan være enerum, ekstra eksamenstid eller andet. Det står i eksamensbekendtgørelsens § 7.

Universitetet kan tilbyde dette, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille dig med andre studerende i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

Ansøgningen skal kunne nå at blive behandlet inden for en frist, der tillader SDU at kunne tage højde for de særlige prøveforhold. Det vil sige, at ansøgningen skal være studienævnet i hænde senest en måned før din første prøve. Studienævnet vil så efterstræbe at tage stilling til alle dine fremtidige prøver, som du under normale forhold skal deltage i under dit studie, så du kun skal søge én gang. Det er dog vigtigt,  at du senest en måned før hver prøve giver eksamens- eller uddannelseskoordinator besked, så de særlige forhold kan tilrettelægges fra gang til gang.

Særlige prøvevilkår udenfor studienævnets ansvarsområde, dvs. fag som læses på andre universiteter eller fakulteter på SDU, skal dog søges ved det relevante studienævn. Læser du på fleksible uddannelser , kan der ikke tages stilling samlet, men fra gang til gang afhængigt af valg af fag.   

Studienævnet kan tilbyde en anden prøveform i tilfælde, hvor en diagnose eller funktionsnedsættelse forhindrer deltagelse i den prøveform, der er fastsat i fagbeskrivelsen. Studienævnet vil tilbyde dig en prøveform, der ligger så tæt på den fastsatte  prøveform som muligt. 

Det er en forudsætning, at diagnosen eller funktionsnedsættelsen er dokumenteret, og at prøven kan afvikles individuelt.  Universitet kan ligeledes  bede dig om at oplyse din sag yderligere eller  bede om yderligere oplysninger fra tredje part.

Kontakt endelig dit studienævn for vejledning på  studienaevn_EVU@sam.sdu.dk 

Du søger gennem Ansøgningsportalen

Læs Kodeks for lige muligheder og adgang for alle studerende på SDU

SDUs Handicappolitik

Læs om verdensmålene, herunder om  lige adgang til uddannelse

 

Fælles
 HD -området

Masterområdet 

Andet relevant

Love og bekendtgørelser suppleres af studieordningen på din uddannelse samt fagbeskrivelse og/eller studieguide eller læseplan for det enkelte fag. Du finder studieordningen og fagbeskrivelserne under din uddannelse, kig under "Opbygning". Læseplaner kan ses i ITS learning eller på hjemmesiden.

På SDU er evalueringen en vigtig del af akkrediteringsforpligtelsen.  På master- og HD uddannelserne evaluerer  studerende elektronisk undervisningen ved afslutningen af hvert fag. Hele uddannelsen evalueres første gang ved afslutningen af uddannelsen, dvs. lige efter master eller det afsluttende projektet er afleveret. Hele uddannelsen evalueres ligeledes  hvert tredje år af alle dimittenderne, her kan erhvervs- og karriereaspektet bedre inddrages. Hvert 6. år (sidst i 2019) evalueres hele uddannelsen ligeledes af at ekspertpanel med eksterne eksperter. 

Svarprocenter

Studienævnet har i efteråret 2020 udsendt 2488  spørgeskemaer og 1138  kom retur. Det giver en svarprocent på 45,74%, hvilket er acceptabelt og bedre end forårets evalueringsprocent på 37,2.

Den mere rutinemæssige evalueringen består på master- og HD af følgende 0tte spørgsmål, som udsendes ved afslutningen af alle fag:

  • Der er sammenhæng mellem fagets mål og undervisningens indhold
  • Læringsaktiviteterne (eksempelvis undervisningsform, online studier, selvstudier) har motiveret mig til aktiv deltagelse i undervisningsforløbet
  • Der har været konstruktive diskussioner mellem underviser og studerende i faget
  • Master: Jeg har fået viden, færdigheder og kompetencer, som er relevante for mit studie og/eller min arbejdspraksis/HD: Jeg har fået viden og redskaber, som er relevante for mit videre studie og/eller min arbejdspraksis?
  • Generelt har jeg været tilfreds med undervisningsforløbet
  • Nævn op til tre positive ting ved forløbet indtil nu?
  • Nævn op til tre ting, som kan forbedres?
  • Har du yderligere kommentarer til ovenstående ?

Herudover har den fagansvarlige/tovholderen mulighed for at supplere med op til fem valgfrie eller selvformulerede spørgsmål.

De studerende evaluerer  endvidere underviserne i form af to spørgsmål

  • Hvad er din bedømmelse af underviserens faglige niveau i dette fag
  • Hvad er din bedømmelse af underviserens pædagogiske niveau? 
Sådan gør du

Evalueringer gennemføres ved, at du modtager en mail med evalueringsspørgsmålene på din studenter e-mail kort før fagets afslutning. Du skal derfor altid tilgå evalueringen fra din studenter e-mail

Der opfordres til at det afsættes tid i undervisningen til evalueringen. Underviser har gennem det elektroniske evalueringssystem mulighed for at tilgå resultater direkte i undervisningen.  

Det har stor betydning for SDU og de kommende studerende, at du besvarer spørgsmålene, da vi bruger evalueringerne aktivt i den løbende kvalitetsudvikling af undervisningen og uddannelsen. 

Når I har besvaret undervisningsevalueringen, sendes de til studieleder og uddannelsesansvarlig på HD, til fagansvarlig/modultovholder og institutlederen. Alle fagansvarlige/modultovholder  forholder sig til de studerendes evaluering ved at udfylde en handlingsplan for hvert fag/modul. Her tages der aktivt stilling til hvordan man vil imødekomme  forhold, som er påpeget i evalueringerne.  

Endelig behandles alle evalueringer og  handlingsplaner af studienævnet, og studienævnet har mulighed for at handle på forhold, som kræver opmærksomhed.  

Spørgsmål til evaluering kan rettes til team eksamen på exammaster@sam.sdu.dk

SDU undersøger  regelmæssigt studiemiljøet på vore deltidsuddannelser.

Læs om institutionsakkreditering af uddannelser på  Akkreditering SDU

Sidst opdateret: 15.12.2020