Skip to main content
  • Dato

    26. maj 2021
  • Pris

    0 DKK
  • Sted

    Online
  • Del

Tilmeld

Online informationsmøde om HD1

Hvem: Alle interesserede
Hvornår: 26. maj 2021 kl. 16:00
Varighed:  1 time
Hvor: Online


Kom med til online informationsmøde d. 26. maj kl. 16.00 og hør om uddannelsen HD 1.

Vi glæder os til at se dig online. 


Program

  • Mød studieleder Lars Meldgaard og få viden om den forskningsbaserede erhvervsuddannelse. Der er særligt fokus på HD 1. del samt de faglige linjer HD Regnskab og økonomistyring og HD Organisation og ledelse, som udbydes på SDU Campus Esbjerg.
  •  Hør lektor Knud Sindings oplæg ”Erhvervsøkonomi – i samspil med omverdenen”  

 

Om uddannelsen

HD 1 er en bred to-årig erhvervsøkonomisk grunduddannelse, som du læser på deltid. Uddannelsen giver dig et solidt teoretisk grundlag og en række erhvervsøkonomiske metoder til at kunne analysere problemstillinger og udarbejde kvalificerede løsningsforslag i relation til dit job. Du kan derfor udnytte din viden fra HD 1 i din nuværende ansættelse eller som et afsæt for din videre karriere.
HD 1 er i dag et anerkendt selvstændigt kompetencegivende forløb med den engelske titel Graduate Certificate in Business Administration. Det betyder, at du får papir på dine kompetencer allerede efter HD 1 i form af et certifikat, som du kan bruge f.eks. i forbindelse med jobsøgning. En bestået HD 1 giver adgang til samtlige specialer på HD 2.

Læs mere på uddannelsens hjemmeside.

 

Hvorfor tage en HD-uddannelse?

Mange traditionelle jobs er på vej ud af arbejdsmarkedet, og mere fleksible medarbejdere er på vej ind. Vi lever i en tid, hvor der hele tiden er fokus på virksomhedens evne til at udvikle sig. Dette krav om forandring indebærer, at evnen til at forudse og kontrollere ændringer bliver stadig vigtigere for erhvervslivet.   
HD-uddannelsen ved  SDU giver dig mulighed for at leve op til disse krav, da den henvender sig til dig, som har praktisk erfaring fra erhvervslivet eller den offentlige sektor, og som nu vil have en solid teoretisk ballast til at komme videre i karrieren.

 

Praktisk information

Du deltager i informationsmødet på din computer, tablet eller smartphone.

Mødet vil foregå via platformen Zoom, og du vil inden start få tilsendt et link.