Menu

Velkommen til Studiepraktik på SDU Odense

Vi glæder os til at tage imod dig
Når du ankommer til SDU i Odense onsdag morgen d. 25. oktober, vil du blive mødt at SDU’s guider. Vi tager imod dig ved indgangene, og du skal bare spørge en af de mange guider, som står klar til at vise dig vej til det lokale, du skal møde op i. Guiderne er klar til at hjælpe dig fra kl. 7.45 - 10.15.

Hvis du får brug for hjælp i praktikdagene, er vi også klar til at hjælpe dig på vores infostand, hvor vi holder åbent onsdag og torsdag fra kl 8.00 – 15.30. Du finder infostanden i den lille studenterzone på universitetets centrale gang Gydehutten.

Transport til campus
Kommer du med tog, så kan du tage bus nr. 40, 41, 42 eller 44 fra holdeplads B på Odense Banegårdcenter. Bussen kører ca. hvert 10. minut. Du finder køreplanen her: www.fynbus.dk og du kan planlægge hele din rejse her www.rejseplanen.dk.

Bussen stopper ved SDU’s nye busholdeplads ved indgangene H, J og K, dvs. Campusvej 47, Campusvej 53, Campusvej 59 og Campusvej 67.  Vores guider venter på dig ved busholdepladsen, så du kan spørge om vej, hvis du er i tvivl om, hvor du skal hen.

SDU refunderer dele af dine transportudgifter, så husk at gemme dine billetter. Læs mere om vilkårene og hvordan du skal gøre.

Find vej rundt på campus
Du kan finde SDU Maps i din App Store eller læse mere om SDU Maps.

Få vejledning om dit valg
Du kan tale med vejlederne fra Optagelsen, hvis du er blevet i tvivl om den uddannelse du besøger, er den rigtige for dig eller har du spørgsmål til optagelsen på den uddannelse, som du besøger.

Vi er klar til både at hjælpe dig med svar på dine spørgsmål om optagelse i kvote 1 og 2, men også med vejledning, der kan give dig afklaring af dit studievalg.

Vi sidder klar til at hjælpe dig i den lille studenterzone på universitetets centrale gang Gydehutten.

Afterstudy og overnatning i Odense

Du kan deltage i Afterstudy, hvor du kan høre de studerende holde oplæg, blive vist rundt, spise aftensmad sammen med de studerende i fredagsbaren og se film i filmklubben. Det bli'r hyggeligt og vi håber, at du bliver og overnatter.

Afterstudy_odense

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies