Kompetenceprofil

  • Denne uddannelse kan læses i Odense
  • Denne uddannelse foregår på dansk
Foto af Mette Krull

Generelle ingeniørkompetencer

En ingeniøruddannelse fra SDU gør dig stærk faglig, fordi du bliver undervist af dygtige og engagerede undervisere og har gode, nysgerrige, interesserede medstuderende. Du kommer også til at indgå i et forsknings- og udviklingsmiljø med en høj international standard. Dermed sikrer vi, at du får den nyeste viden og kan være med i front, bl.a. hvis du vælger at studere eller arbejde i udlandet. 

Du kan

  • løse konkrete problemer alene eller sammen med andre 
  • lede et projekt fra start til slut 
  • arbejde selvstændigt og i teams 
  • definere, formulere og analysere en problemstilling.

Du er

  • vant til at arbejde sammen med virksomheder og har en solid forretningsforståelse.

Særlige kompetencer

For dig som civilingeniør i Robotteknologi gælder, at du:

  • kan stå i spidsen for udvikling af robotteknologiske produkter – lige fra store fastspændte installationer på fabrikkens gulv til små mobile kirurgiske apparater 
  • har en bred viden om computervision, anvendt matematik, kunstig intelligens, software udvikling og indlejrede systemer, så du kan være med til at skabe fremtidens robotter til produktion og service 
  • kan være med til at udvikle mobiltelefoner, webapplikationer, sikkerhedssystemer, store software applikationer og meget andet.

Bacheloruddannelsen kvalificerer dig til at fortsætte på en overbygningsuddannelse som fx civilingeniør i Robotteknologi.

Læs mere om studieordning og fag.