Skip to main content

Optagelsesprøve i kvote 2 på Psykologi

Når du søger om optagelse i kvote 2, skal du deltage i og bestå en optagelsesprøve.

I løbet af efteråret offentliggør vi information om optagelsesprøven i 2021. Indtil da kan du se, hvordan prøven forløb i 2020.

Optagelsesprøven i 2020

Optagelsesprøven til bacheloruddannelsen i Psykologi består af følgende elementer: 

  1. uniTEST
  2. Multiple Mini Interview (MMI)  

Bemærk, du skal ikke sende en motiveret ansøgning og et CV sammen med din ansøgning.  

uniTEST 

uniTEST vurderer din generelle studieegnethed inden for følgende områder, som vægter lige højt: 

  • Kritisk tænkning 
  • Kvantitativ tænkning
  • Sproglig tænkning 

Testen varer 2,5 time og består af 90 spørgsmål. Læs mere om uniTEST og se eksempler på spørgsmålene.

Multiple Mini Interview (MMI) 

Multiple Mini Interview er en serie strukturerede mini interviews, hvor vi vurderer dine faglige og personlige kompetencer. Vurderingen sker på baggrund af områderne: 

  • Motivation 
  • Kognitiv formåen 
  • Personlig integritet 
  • Fagspecifik viden og færdigheder 
  • Etik
  • Kommunikation 

 Multiple Mini Interview foregår på dansk. 

Udvælgelsesprocessen 

Resultatet af uniTEST afgør, hvem der inviteres til MMI. De 126 ansøgere med højest score efter uniTEST inviteres til MMI.