Menu

Dispensation til hurtigstartsbonus

Hvad betyder hurtigstartsbonus?

Søger du om optagelse senest 2 år efter, du har bestået din adgangsgivende eksamen, vil dit karaktergennemsnit automatisk blive ganget med 1,08 (hurtigstartsbonus).

Hvis du skal have justeret dit gennemsnit i 2018, skal du altså være student fra 2016, 2017 eller 2018.

Hurtigstartsbonus gælder kun i kvote 1 vurderingen af ansøgningen, og at den udelukkende har betydning ved ansøgning til de uddannelser, hvortil der er adgangsbegrænsning.

Kan du søge Hurtigstartsbonus?

Er du student fra 2015 eller tidligere, kan du søge dispensation for at opnå hurtigstartsbonus, hvis du har været forhindret i at påbegynde uddannelsen grundet ét af følgende forhold:

  • Værnepligtstjeneste, herunder tjeneste på værnepligtslignende vilkår
  • Uddannelse med henblik på udsendelse som led i forsvarets internationale operationer
  • Adoption eller barsel
  • Længerevarende sygdom
  • Pasning af nærtstående (handicappede, alvorligt syge eller døende)
  • Træning til og deltagelse i Olympiske Lege eller Paralympiske Lege som Elite – eller Verdensklasseatlet udpeget af Team Danmark

Forlængelse af tidsperioden for hurtigstartsbonus

Universitetet kan give dig dispensation ved at forlænge den tidsperiode, hvori du kan få hurtigstartsbonus.

Tidsperioden kan forlænges med det antal år, du har været forhindret i at påbegynde uddannelsen. Dog kan tidsperioden maksimalt forlænges med 4 år. Hvis du fx har afsluttet din gymnasiale eksamen i 2015, har du således kun mulighed for at få dispensation til og med optagelsen i 2021.

Det er op til dig at dokumentere, at betingelserne for fristforlængelse er opfyldt. Forlængelse af fristen gives med hele ansøgningsår. Et eksempel: en ansøger, der har taget sin studentereksamen i 2014 og i 2015, har aftjent værnepligt og været udsendt som led i forsvarets internationale opgaver, får dispensation fra reglen, således at hendes eksamensgennemsnit også i 2017 bliver tillagt bonus. 

Bilag til din ansøgning om dispensation

Sammen med din ansøgning om dispensation, skal du uploade dokumentation for forholdene, som vil være:

  • bevis for værnepligtstjeneste
  • bevis for udsendelse igennem NATO
  • kopi af vandrejournal eller andet bevis for adoption eller barsel
  • lægeerklæring, sygejournal, udtalelse fra psykolog eller psykiater ved længerevarende sygdom (både sygdomsforløbet og omfanget skal dokumenteres)
  • Lægeerklæring eller dokumentation ved pasning af nærtstående (handicappede, alvorligt syge eller døende)
  • Kontrakt med Team Danmark eller anden organisation ved træning til og deltagelse i Olympiske Lege/Paralympiske Lege.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies