Uddannelsens opbygning

ECTS

Uddannelsen løber over syv semestre (3,5 år), og er normeret til 210 ECTS - dvs. et års fuldtidsuddannelse udgør 60 ECTS.
ECTS -systemet er et internationalt pointsystem, og ECTS angiver den arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en given uddannelse er normeret til. På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside kan du læse meget mere om, hvad ECTS er.

Uddannelsens opbygning og fag

Uddannelsens opbygning, Bachelor, Journalistik, SDU

På journalistuddannelsens 5. og 6. semester er der indlagt et lønnet praktikophold (projektorienteret forløb) i en virksomhed eller organisation. Læs mere nedenfor.

Mere om studiet

Studieåret

På universitetet regner vi i ECTS-point, og et års fuldtidsuddannelse udgør 60 ETCS.  Et studieår er opdelt i 2 semestre, som hver har 15 undervisningsuger. Undervisningen består af forelæsninger, øvelser på mindre hold og projektarbejde med vejledning.  Derudover arbejdes der på ’Medietorvet’ med den praktiske del af journalistikken, og en stor del af undervisningen består i at producere journalistik og få feedback på det

I nogle fag er der forelæsninger alle ugerne, mens andre fag veksler mellem forskellige undervisningsformer eller er helt projektbaserede.

Undervisningen starter i efterårssemesteret den 1. september, og slutter lige før jul. Forårssemesteret starter den 1. februar, og slutter omkring den 1. juni. Der er eksamen i januar og juni.

I slutningen af august afholdes introduktionsdage og introtur for nye studerende. Du møder din faglige vejleder, som er ældre studerende på din uddannelse, og du møder dine tutorer, som sørger for, at du kommer godt fra start på dit nye studie.

Undervisning

Undervisningsformerne på universitetet afhænger af, hvilket fag du har. De forskellige undervisningsformer har også forskellige formål:

I forelæsningerne skaber forskere og andre undervisere, der er ansat på universitetet, overblik over litteraturen i det pågældende fag. Du kommer til at stifte bekendtskab med de forskellige teorier, og underviseren bruger tid på at gennemgå de måske svært forståelige dele af bøgerne. Forelæsningsholdene kan være så store, at det kan være svært at få diskussioner i gang, men der vil altid være mulighed for at stille spørgsmål eller bringe et emne op til debat. I mange tilfælde er forelæsningsholdene ikke større, end at underviseren sagtens kan stille spørgsmål til de studerende og derigennem få en dialog i gang i undervisningen.

I en del fag er der knyttet øvelsestimer til forelæsningerne. Øvelserne foregår på hold på 20-25 studerende. I øvelserne løses der opgaver, og konkrete cases gennemgås og diskuteres. Det er tit ældre studerende, der underviser i øvelsestimerne. Øvelsestimerne er et godt sted at komme med eventuelle spørgsmål og kommentarer til den læste litteratur.

Når der skal skrives større opgaver og projekter, er der næsten altid afsat tid til individuel vejledning. Det gælder for eksempel for det afsluttende bachelorprojekt, hvor den enkelte studerende forholdsvist frit vælger sit emne, hvorefter opgaven skrives under vejledning af en underviser.

Bachelorstudiet er et fuldtidsstudie, og derfor forventes det, at du arbejder med dit studie meget mere end den tid, der er afsat til  forelæsninger og øvelser. Det forventes, at du bruger en del tid på selv at sætte dig ind i stof, at arbejde med øvelsesopgaver og selvstændigt at arbejde med projekter senere i studiet. Som andre universitetsstudier, kræver bachelorstudiet derfor, at man kan arbejde selvstændigt. Men på SDU synes vi, at det er vigtigt, at man altid kan få hjælp, hvis man er gået i stå. For selv om man skal arbejde selvstændigt, betyder det ikke, at man skal klare alting alene.

Eksamensformer

Fagene på bacheloruddannelserne eksamineres typisk ved deres afslutning, hvilket vil sige, at man går til eksamen i januar og juni.

Der bruges mange forskellige eksamensformer: Skriftlig og mundtlig eksamen, take-home-eksamen og projekter. Ved en del af eksamenerne vil der også skulle afleveres journalistiske produkter.

Projektorienteret forløb (praktik)

Allerede efter to års journalist-studier på Syddansk Universitet skal du i praktik i et år på et medie, i en virksomhed eller i en organisation, hvor du forfiner de værktøjer, som du har lært på uddannelsen. Det kan eksempelvis være på et stort dagblad, i DR, TV2 eller hos et fagblad. Du får løn under praktikken.

Efter praktikken kommer du tilbage på Syddansk Universitet for at tage det syvende og sidste semester, hvor du skal skrive en bacheloropgave, der afslutter uddannelsen i Journalistik.

Læs mere om praktik på journalistik.

Bachelorprojekt

Du afslutter dit studie med et bachelorprojekt på 7. semester. Bachelorprojektet er en større opgave, du skal skrive inden for et afgrænset emne. Du kan skrive det alene eller sammen med normalt op til tre medstuderende, ligesom du kan skrive det i relation til en virksomhed og dermed koble det, du har lært, til praktiske problemstillinger.

Studieordning og fagbeskrivelse

Kompetencebeskrivelsen for bacheloruddannelsen i Journalistik finder du i studieordningen, og du kan læse mere om fagene i fagbeskrivelserne.

 

Læs også om adgangskrav og karrieremuligheder.

Søg ind nu!

optagelse.dk

Få styr på din ansøgning

Få overblik over hvad din ansøgning skal indeholde.

læs mere