Menu

FAQ

Optagelsesproces og heri optagelsesprøve.

Ansøgningsfrist 15/3 – To-delt optagelsesprøve med den skriftlige del i april (delt op i tre dele; paratviden, grammatisk analyse og en større analyseopgave), og et mundtligt interview i maj. 100 bliver i alt optaget.

 

Forskelle til andre universiteter, herunder særlig DMJX i Århus

Ved DMJX bliver man tvunget til enten at vælge radio eller tv, hvor man i Odense bliver introduceret til begge redskaber.

Der er et stort samlet Campus med Campus-miljø og stort studieliv

Ufattelig store ressourcer til rådighed i form af interessante eksperter til alle tænkelige interviews. Det er bare at gå lidt længere ned ad gangen

 

 

Studiets opbygning med fagkombinationer

Studiet er bygget op i tre blokke, så at sige. Første to år i fem undervisningsspor; Håndværk, Mediesporg, Værktøjer, Vidensfag og Refleksionsfag.

Herefter et år med praktik, og slutteligt et semester med BA + valgfag.

 

 

Undervisningsmængden

Der er rigtig meget undervisning på Journalistik, typisk 25-30 timer ugentligt. Plejer at være koncentreret på fire undervisningsdage med en enkelt fridag. Tjek evt. tidligere skemaer for inspiration.

 

 

Pendle fra Kbh. – i forlængelse af ovenstående.

Det anbefales klart at flytte til Odense for at være en del af det sociale liv, men også fordi studiet er meget krævende, med meget obligatorisk undervisning.

 

Hvordan er det med bolig i Odense?

’Tag-over-hovedet garanti’ i Odense. Generelt er lejlighedsmarkedet mere attraktivt i Odense, sammenlignet med de store byer Aarhus og København. Ligeledes får man også tidligt svar om optagelse på Journalistik, så man kommer foran alle andre i puljen, som først får svar 31/7.

 

Optagelseskrav

    1. Dansk A
    2. Engelsk B
    3. Historie B, Idéhistorie B eller Samtidshistorie B
    4. Yderligere fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B eller kommunikation/IT A)

 

Muligheder for exchange

Ikke særligt gode, da man har mange obligatoriske fag. Man kan komme til udlandet i sin praktik, eller på en summer school med sit valgfag.

 

Praktik og deraf jobmuligheder.

Praktikken er en rigtig god mulighed for at forme sin faglighed og skabe et netværk til det fremtidige jobmarked. Omvendt er dette ikke givet, og Journalistik åbner for rigtig mange forskellige brancher; Klassisk journalistik, kommunikationsstillinger i større virksomheder, offentlige administration mv., kampagnearbejde osv.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies