Søg nu
Ved du allerede, at du vil læse idræt? Søg med det samme.
Idræt og Sundhed på SDU har tre specialiserede studieretninger. Det åbner flere veje for din karriere.
Vi har skræddersyet tre forskellige studieretninger i idrætsuddannelsen, så du kan specialisere dig i lige netop dét, der interesserer dig mest.
Samtidig tror vi på, at specialiseringen giver dig en større mulighed for at finde en meningsfuld vej ind på arbejdsmarkedet.
Er du en iværksætter af natur? Kan du se potentialet i at kombinere fysisk aktivitet og læring? Eller brænder du for at udvikle træningsstrategier, der aktiverer de inaktive eller som forbedrer præstationen hos de ivrige?
Så har vi i uddannelsen en plan for, hvordan du bedst når dit mål.
Vælger du "Bevægelse og læring" vil du kunne arbejde med at undervise på gymnasiet og på andre ungdomsuddannelser, på højskoler og tilsvarende uddannelsesinstitutioner.
Du kan også arbejde med at organisere eller indgå i forløb relateret til bevægelse og læring bl.a. i folkeskoler.
Endelig vil du kunne arbejde med at igangsætte og organisere aktiviteter forbundet med fx. foreningsidrætten eller forskellige former for af aktiv ferie.
Vælger du "Fysisk aktivitet, træning og sundhed" vil du kunne arbejde med træning og sundhed som sundhedsfremme i hele livsforløbet fra barndom, ungdom , arbejdsliv til alderdom.
Det kunne være arbejde i kommunernes forebyggelsescentre, med sundhedsfremme i private virksomheder, på arbejdspladser eller i skoler, på fitness-området eller som personlig træner.
Vælger du "Idræt innovation og entreprenørskab" vil du efter endt kandidatuddannelse eksempelvis kunne arbejde med at facilitere, designe og drive din egen virksomhed, arbejde med bevægelsesinnovation i organisationer eller nytænke e-læring på skoler.
Det kunne også være at arbejde med bevægelsesudvikling på ældreområdet (sundhed, monitorering og trivsel) samt arbejde som sundhedsinnovator i virksomheder.
Ved du allerede, at du vil læse idræt? Søg med det samme.
Lær mere om, hvordan det første år på studiet foregår.
Med en bachelor i idræt og sundhed kan du læse videre på et hav af kandidatuddannelser. Læs om dem her.
På Institut for Idræt og Biomekanik har vi faciliteter i verdensklasse. Lær mere om dem her.