Skip to main content
#bachelor

Taler I om studievalg?

Unge der skal vælge uddannelse, peger selv på forældrene som deres vigtigste sparringspartner i uddannelsesvalget. Og det er ikke så mærkeligt: Vores forældre er ofte blandt dem, der kender os allerbedst, og deres holdninger og perspektiver betyder meget, når vi træffer store beslutninger.

Derfor skal I tale om studievalg

Som forælder kan du tilbyde indspark fra én, der står tæt på, og som har været med hele vejen. Dine perspektiver kan hjælpe dit barn med at blive klogere på sig selv og sine prioriteter. Og måske kan du være med til at sætte skub i processen, hvis uddannelsesvalget ikke fylder så meget endnu. 

Når I tager hul på snakken , så husk, at du ikke behøver være ekspert i uddannelser for at være en god sparringspartner. Faktisk kan det ligefrem være en hjælp, hvis I for en stund flytter snakken væk fra de mange konkrete muligheder og i stedet får talt om nogle af de forventninger og udfordringer, der ligger bag studievalget.

Det kan I tale om

Mød uddannelserne!

Når man først har sporet sig ind på en uddannelse, er det altid godt at bruge nogle af de tilbud, hvor man bliver klogere på uddannelsen og kan stille spørgsmål. Faktisk har man påvist, at studerende har lavere risiko for at falde fra, hvis de har brugt flere kilder til deres uddannelsesvalg og fx har mødt studerende fra uddannelsen. 

På SDU arrangerer vi en række forskellige tilbud, hvor man har mulighed for at møde uddannelserne. Flere af tilbuddene er også åbne for forældre, så I kan deltage sammen og bagefter tale om, hvad I har oplevet. 

Frem mod ansøgningsfristen i kvote 1 sidder vores studerende klar til at svare på alle spørgsmål om deres uddannelser. Læs mere herunder ↓

 

Sidst opdateret: 08.06.2023