Uddannelsens opbygning

Første år – det gode grundlag

Det første studieår giver dig en grundlæggende viden inden for fysik, som du kan trække på gennem resten af din uddannelse

På SDU har den naturvidenskabelige uddannelse i Fysik samme kurser og projekter som civilingeniøruddannelsen i Fysik og Teknologi på de to første semestre. Det betyder, at du under visse forudsætninger kan skifte mellem de to uddannelser ved udgangen af første studieår.

Andet år – byg oven på

Andet studieår på bygger videre på førsteårets grundlæggende fysikbegreber med fundamentale kurser i elektrodynamik og statistisk fysik, kombineret med mere moderne fysik, eksempelvis halvlederfysik, kvantemekanik og relativitetsteori.

Samtidig bliver de teoretiske kurser suppleret med eksperimentelle kurser, som giver dig praktisk erfaring med fysikkens love.

Tredje år – gå i dybden

På tredje studieår har du to valgmuligheder:

  1.  Du kan vælge at dykke ned i blandt andet partikelfysik, atomfysik og astrofysik. Disse kurser bindes sammen med et kursus i kondenserede stoffers fysik, som bygger på kvantemekanik og statistisk fysik, og som dækker hele længdeskalaen mellem atomfysik og astrofysik.
  2. Du kan vælge at kombinere Fysik med et sidefag eller tilvalg, hvis du ønsker et mere tværfagligt perspektiv på din uddannelse – for eksempel med henblik på at blive gymnasielærer.

Du afslutter bacheloruddannelsen med dit første rigtige forskningsprojekt, bachelorprojektet, hvor du arbejder med en afgrænset videnskabelig problemstilling, som du undersøger eksperimentelt og/eller teoretisk.

Anbefalede studieforløb

I de anbefalede studieforløb kan du se en detaljeret oversigt over bacheloruddannelsens kurser, og i hvilken rækkefølge vi anbefaler, du tager dem.

Når du starter på studiet, bliver du indskrevet på den et-faglige uddannelse. I slutningen af dit andet studieår vælger du, om du ønsker at kombinere Fysik med et sidefag/tilvalg – og i så fald hvilket.

Specialiseringsmuligheder

Fysikerne på SDU arbejder teoretisk, numerisk og eksperimentelt inden for en række felter. Felterne inddeles i specialiseringer som computerfysik, astrofysik, kvanteoptik, biofysik, partikelfysik og kosmologi.

Computerfysik

De matematiske ligninger, der beskriver komplekse fysiske systemer kan i mange tilfælde ikke løses eksakt, men oftest er det ikke en forhindring for fysikerne. Mange af den slags problemer kan nemlig løses numerisk ved hjælp af moderne computere.

På SDU findes en af landets allerstærkeste supercomputere, Abacus 2.0, og den bruges som værktøj til forskning inden for en lang række emner, lige fra partikelfysik over avancerede materialer til stjerners udvikling.

Man kan for eksempel bruge computermodeller til at studere, hvordan et materiale har forskellige egenskaber ved forskellige temperaturer. Man kan ikke se på de enkelte atomer, at et materiale er krystalliseret, for eksempel, men kun på helheden.

Det er et eksempel på et af mange såkaldte emergente fænomener, der kan undersøges med computersimuleringer.

Astronomi

På fysikuddannelsen på SDU kan du specialisere dig astronomi. Kurserne undervises af blandt andre professor Anja C. Andersen, som er kendt for sin forskning i stjernestøv.

Med en specialisering i astronomi får du flere kompetencer inden for astronomi end en almindelig fysiker. Du kan desuden undervise i astronomi i gymnasiet. Uddannelsen ligger i tråd med den forskning, der foregår i kosmologi.

Læs mere om specialiseringen i astronomi.


Kvanteoptik

Kvanteoptik er forskning i, hvordan enkelte lyspartikler, fotoner, opfører sig, og hvordan man kan manipulere enkelte fotoner.

Det er en af få grene af partikelfysik, hvor forskningen kan foregå i et almindeligt laboratorium frem for på storskalafaciliteter såsom partikelacceleratorer.

På SDU foregår forskningen i kvanteoptik primært ved hjælp af ultrakolde Rydbergatomer, som gør det muligt at skrive kvanteinformationen fra enkelte fotoner over på atomare tilstande.

Dette forskningsfelt er på mange måder grundforskning, men det har også mange anvendelsesmuligheder inden for fremtidens teknologi.

biofysik

Biofysik arbejder med de fundamentale effekter, der former livets byggesten. Med fysikkens metoder skærer biofysikerne på SDU bogstaveligt talt ind til de mest fundamentale elementer i celler, når de studerer for eksempel cellemembraners fysiske egenskaber såsom krumning, stivhed og smeltepunkt.

Ved at konstruere simple modeller for ellers meget komplicerede biologiske systemer kan biofysikerne arbejde hen imod bedre forståelse for mange biologiske fænomener. Det gør de både med teoretiske, matematiske modeller og i laboratoriet. Her kan man for eksempel undersøge, hvordan egenskaberne af de fedtmolekyler, som cellemembraner er opbygget af, afhænger af, om fedtsyrerne er mættede eller umættede, eller af deres ladning.

Forskningen i biofysik giver ikke bare indsigt; den er også lovende for fremtidig behandling af sygdomme og udvikling af nye materialer.

Partikelfysik og kosmology

Ved universets begyndelse lige efter Big Bang var universet et helt andet, end det er i dag. Alt stof var presset sammen på et næsten uforståeligt lille område. Partikler, som vi i dag kun kan se i store acceleratoranlæg som LHC’en ved CERN, var til stede og interagerede med hinanden og med mere almindeligt stof gennem de fire fundamentale kræfter: Elektromagnetismen, tyngdekraften, den svage og den stærke kernekraft.

Derfor er studiet af universets udvikling, kosmologi, og af verdens mindste bestanddele, partikelfysikken, helt uadskilleligt kædet sammen, og derfor er begge emner blandt de mest fascinerende, man kan tænke sig.

Forskningen på Centre for Cosmology and Particle Physics Phenomenology, CP3-Origins, belyser ikke blot universets oprindelse og endelige skæbne, men også sorte huller, neutrinoer og mørkt stof, der hører til de mindst forståede fænomener i dag. Undervejs udvikles selve den matematiske struktur, som al fysik bruger til at beskrive universet omkring os.

Studieordning

Se studieordningen for bacheloruddannelsen i Fysik.

Læs mere

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies