Dit studievalg

På SDU har den naturvidenskabelige uddannelse i Fysik og civilingeniøruddannelsen i Fysik og Teknologi samme kurser og projekter på de to første semestre. Det betyder, at du på første studieår får det bedste naturvidenskabelige og det bedste ingeniørfaglige grundlag til at vælge, hvilken af uddannelserne du vil fortsætte på efter første år.

De to uddannelser har meget tilfælles

Når du studerer på SDU, vil du opleve, at de to uddannelser hænger tæt sammen, og det gør de også karrieremæssigt, når du er færdiguddannet. Medarbejdere med en af de to uddannelsesprofiler arbejder ofte sammen inden for udvikling og forskning i både private og offentlige virksomheder. 

Den naturvidenskabelige uddannelse i Fysik er mere teoretisk og beskæftiger sig i højere grad med de fundamentale sammenhænge mellem fysiske love og eksperimentelle observationer.

Civilingeniøruddannelsen i Fysik og Teknologi er overvejende problembaseret og anvendelsesorienteret, og man lægger vægt på at arbejde med højteknologiske processer og produkter. 

 

 

 

 

Hvad motiverer dig?

Når du vælger uddannelse, er det vigtigt, at du er interesseret i uddannelsens indhold, og at du undersøger, om uddannelsens fokus passer til din måde at tilegne dig viden på, så du er motiveret gennem hele studiet.

Nogle studerende bliver motiveret af at forstå ting i dybden, andre af at anvende viden i praksis eller af udsigten til en bestemt profession.

Besøg én eller flere uddannelser

Inden du vælger studie, er det en god idé at besøge den eller de uddannelser, du overvejer.

Læs mere om, hvordan du kan møde SDU

Hvad er særligt for SDU?

Vi har spurgt en gruppe nuværende studerende og forskere om, hvad der er særligt ved SDU.

Læs, hvilke værdier de fremhæver

Uddannelsesmagasin

Læs om alle de naturvidenskabelige bacheloruddannelser i vores uddannelsesmagasin.

Uddannelsesmagasin

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies