Erhvervsøkonomi, HA i Esbjerg (Bachelor)

  • Denne uddannelse kan læses i Esbjerg
  • Disse uddannelser udbydes på dansk

Videospot
Derfor skal du vælge SDU Esbjerg

Videospot
Derfor skal du læse erhvervsøkonomi på SDU


 

 

 

 

 

Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA- også kaldet BSc merc. - er en generalistuddannelse med mulighed for profilering gennem valg af linje. En del af studiet og de generelle kompetencer, du opnår, er ens på alle universitetets campusser, men med valg af linje har du mulighed for at tone din uddannelse, fordi de fag, du har, har et bestemt fokus.

På Campus Esbjerg kan du vælge mellem tre forskellige linjer inden for erhvervsøkonomi. De linjer, vi tilbyder, er udviklet ud fra behov i erhvervslivet og de faglige styrker.

De linjer, du kan læse i Esbjerg, er:

  • Sports- og eventmanagement med fokus på sport og events,  men med de samme generelle kompetencer inden for erhvervsøkonomi, som du får på de andre linjer.
  • Energi management med fokus på energimarkeder, energiprojekter, energimanagement, med de samme generelle kompetencer inden for erhvervsøkonomi, som du får på de andre linjer.
  • Generel erhvervsøkonomi hvor du kommer til at arbejde i dybden med de erhvervsøkonomiske fag og arbejder med projekter i økonomistyring og marketing.  

Hvis du har en baggrund som markedsførings-, finans-, handels-, service- eller logistikøkonom, kan du følge de særlige meritforløb og tage uddannelsen på 1½ år. 

Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA indeholder en bred indføring i erhvervsøkonomien med undervisning i marketing, organisation, regnskab, driftsøkonomi og finansiering. Undervisningen sker som forelæsninger, øvelser og projekter.

Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA giver adgang til cand.merc.-studiet og cand.merc.aud.-studiet. I Esbjerg udbyder vi linjerne Marketing and Innovation og Sports and Event Management på cand.merc.  HA giver også adgang til Environment and resource management udbudt i Esbjerg. Via menuen kan du læse mere om studiet, dets opbygning og fag.  Du kan også læse om adgangskrav og kompetenceprofil. 

Vi håber, du finder de informationer, du har brug for her på siden. I modsat fald, eller hvis du bare har brug for en snak om studievalg, er du velkommen til at henvende dig pr. mail eller telefon. Vores kontaktinformation finder du via menupunktet "Kontakt os".

Med venlig hilsen

Erhvervsøkonomi i Esbjerg

Studerende for en dag

Følg en studerende gennem en helt almindelig dag på studiet. Du er med til undervisning og andre faglige aktiviteter på SDU, Campus Esbjerg.

Følg os på bloggen

Bloggen

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies