Introduktion til uddannelsen 

Fakta om uddannelsen i HA - Digitalisering og forretningsudvikling


Få brede erhvervskompetencer med fokus på digitalisering 

En bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi, HA har et bredt indhold af erhvervsøkonomi - bl.a. marketing, regnskab, finansiering, IT, planlægning og organisationsteori. Det giver dig alsidige erhvervskompetencer, som kan bruges i både private og offentlige virksomheder og inden for en bred vifte af brancher. En erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse fra SDU gør dig i stand til at bestride jobs inden for stort set alle virksomhedens administrative funktioner.

Med tilvalg af linjen Digitalisering og forretningsudvikling lærer du desuden om digitalisering af virksomheders interne arbejdsgange, digitalisering af virksomhedens samspil med kunder og markeder samt udvikling af nye digitale forretningsmodeller. Du bidrager hermed til at sikre virksomheders vækst og position i et foranderligt og konkurrencepræget marked. Samtidig hjælper du virksomhederne med at bygge bro mellem traditionelle erhvervsøkonomiske discipliner som økonomi, ledelse, strategi og marketing, og derfra udvikle og integrere nye løsninger baseret på digitalisering.


Derfor skal du læse HA - Digitalisering og forretningsudvikling 

Der er flere gode grunde til at læse den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse HA - Digitalisering og forretningsudvikling:

  • Du uddanner dig bredt indenfor erhvervsøkonomi.
  • Du opnår særlige kvalifikationer i at anvende digitalisering til at udvikle forretningsmuligheder internt i virksomheden og i forhold til virksomhedens markeder.
  • Du opnår evnen til at bygge bro mellem forretningsmuligheder, forretningsprocesser og IT-specialister.
  • I løbet af studiet kan du lave konkrete udviklingsprojekter med virksomheder, hvilket giver indsigt i branchen og gode karrieremuligheder.

Læs mere om dine karrieremuligheder med denne uddannelse.



Læs om uddannelsens opbygning, adgangskrav og om, hvordan du foretager det rigtige studievalg.


Erhvervsøkonomi, HA - Kolding

Læs brochuren

Studerende fortæller

"Det fedeste ved at læse på SDU er sammenholdet mellem både dine medstuderende og underviserne - der er altid hjælp eller godt kammeratskab at finde." (Sofie, studerende)

LÆS MERE