Skip to main content

Adgangskrav og optagelse

Adgangskrav

Du skal have en adgangsgivende eksamen og have bestået følgende fag:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B eller International økonomi B

Desuden skal du:

  • Have et karaktergennemsnit på mindst 5,0 i din adgangsgivende eksamen eller et gennemsnit på 6,0 i Matematik B, når du søger om optagelse i kvote 1
  • Bestå en optagelsesprøve, når du søger om optagelse i kvote 2

Bemærk: At opfylde karakterkravet er ikke en garanti for en studieplads, men et minimumskrav, for at du er kvalificeret til optagelse i kvote 1.

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser i kvote 1, går pladserne til dem med det højeste karaktergennemsnit. 
I 2020 fik alle kvalificerede ansøgere i kvote 1 en studieplads.

Overvej, om du skal søge i kvote 2

Hvis du ikke opfylder karakterkravet i kvote 1, er det nødvendigt, at du søger ind i kvote 2.

Men det kan også være en god idé at søge i kvote 2, selvom du opfylder karakterkravet i kvote 1. Så optimerer du chancen for en studieplads.

Når du søger i kvote 2, vurderer vi nemlig samtidig, om du er kvalificeret til optagelse i kvote 1. Du kommer altså i betragtning til alle uddannelsens pladser.

Læs om optagelsesprøven i kvote 2

Ansøgningsfrister

Generelt gælder følgende ansøgningsfrister:

  • Optagelse i kvote 2: 15. marts kl. 12
  • Optagelse i kvote 1: 5. juli kl. 12

Dog skal du altid søge senest 15. marts kl. 12, hvis du:


Opfylder du ikke adgangskravene?

Mangler du et fag eller niveau?

Hvis du mangler et fag eller niveau for at opfylde adgangskravene, har du mulighed for at supplere gennem supplerings- eller enkeltfagskurser.

Hvis du supplerer i Matematik, og dit suppleringsfag er afgørende for, om du opfylder karakterkravet i kvote 1, skal suppleringen være afsluttet senest 5. juli. Ellers skal suppleringen være afsluttet inden studiestart. Bemærk, at du ikke kan forbedre dit samlede eksamensgennemsnit ved at følge suppleringsfag.

Læs mere om supplering

Hvis du mener, du har uddannelseskvalifikationer, der svarer til fagkravet, kan du i nogle tilfælde få lavet en individuel kompetencevurdering hos VUC – se VUC.dk. Alternativt kan du søge om dispensation, hvis du kan dokumentere, at du på anden måde har opnået kvalifikationer, der svarer til adgangskravet.

Læs mere om dispensation fra et adgangskrav

Har du ikke en adgangsgivende eksamen?

Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen, kan du søge om dispensation. Det kræver, at du har opnået kvalifikationer, der kan sidestilles med en gymnasial uddannelse.

Læs mere om optagelse uden adgangsgivende eksamen.


Opfylder du ikke karakterkravet i kvote 1?

Hvis du ikke opfylder karakterkravet i kvote 1, kan du stadig søge om optagelse i kvote 2 og deltage i en optagelsesprøve.

Du kan også vælge at følge et supplerings- eller enkeltfagskursus for at forbedre din karakter i Matematik – også selvom du tidligere har bestået faget. Du kan dog ikke forbedre dit samlede eksamensgennemsnit ved at følge suppleringsfag.

Hvis du supplerer for at opfylde karakterkravet, skal suppleringen være afsluttet inden 5. juli. Eksamensbeviset skal du uploade til din ansøgning på optagelse.dk senest 5. juli kl. 12.

Har du allerede gået på en uddannelse?

Hvis du allerede går eller har gået på en bacheloruddannelse, kan du være omfattet af særlige regler, når du søger optagelse. Læs mere om reglerne.

Optag i 2020
Studiepladser:
65
Fordeling i kvote 1/2:
70/30
Adgangskvotient  i kvote 1:
Alle optaget*
*) Bemærk, at du fra 2021 skal have mindst 5,0 i samlet gennemsnit eller 6,0 i Matematik B for at søge i kvote 1.

Optag i 2019
Studiepladser:
65
Fordeling i kvote 1/2:
70/30
Adgangskvotient i kvote 1:
Alle optaget
Uddannelsens nummer på optagelse.dk: 20210