Skip to main content

Design, marketing og økonomi

Bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi har et alsidigt indhold af bl.a designkultur, designhistorie, marketing og designvirksomhedens økonomi. Det giver dig innovative erhvervskompetencer inden for design, der kan bruges i både offentlige og private virksomheder, der arbejder med design.

Design spiller en stadig større rolle i både kultur- og erhvervsliv, og på uddannelsen kombinerer du viden om design med marketing og økonomi. Du kommer i dybden med designs rolle i virksomheder og på markedet og får viden om design i kulturel og kommerciel sammenhæng.

Samtidig tilegner du dig kompetencer til at markedsføre, projektlede og formidle i private og offentlige organisationer inden for den kulturelle og oplevelsesbaserede sektor – både nationalt og internationalt.

Nordens stærkeste fagmiljø

Bacheloruddannelserne i Designkultur er det eneste sted i Danmark, hvor du har mulighed at studere mode som en del af designfeltet, og Designkultur og økonomi har et sæligt fokus på mode i relation til marketing og kultur. Designuddannelserne på SDU Kolding er desuden de eneste af sin slags i Danmark, og som studerende bliver du en del af Nordens stærkeste fagmiljø på området.

Denne bacheloruddannelse giver dig direkte adgang til kandidatuddannelsen Designstudier, men du har også mulighed for at vælge fx kandidatuddannelsen Designledelse og en række merkantile kandidatuddannelser, hvis du har valgt en samfundsfaglig profil i løbet af din bacheloruddannelse.

3 gode grunde...

  • Du får unik mulighed for at tilegne dig viden og kompetencer om design i kommerciel og kulturel sammenhæng, da SDU er det eneste sted i Danmark, hvor du kan læse Designkultur og økonomi.
  • Modeprofilen af uddannelsen er enestående, og hvis du vil studere mode som del af designfeltet, er det hos os.
  • Uddannelsen er knyttet til et aktivt forskningsmiljø, og du har mulighed for at deltage i det faglige miljø til konferencer.


Følg @hum_studieliv_sdu på Instagram