Mere om studiet

Formålet med undervisningen i Skrivekunst er:

  • at give dig praktiske og teoretiske kvalifikationer inden for tekstproduktion på dansk sprog i fiktive og non-fiktive genrer, eksempelvis almenkulturel faglitteratur, undervisningslitteratur, skønlitteratur og journalistisk vidensformidling.
  • at give dig kompetencer til selvstændigt at arbejde med den skriftlige og mundtlige fremstillings moderne problemstillinger og dermed kunne bruge dine centrale faglige kompetencer optimalt
  • at give dig kvalifikationer i den klassiske og moderne retoriks grundbegreber og i de begrebsdannelser inden for narratologi, der er særlig relevante for tekstproduktion

Undervisningsfagene er:

  • Kreativ Skrivning 
  • Retorik - klassisk og moderne
  • Skriftkulturens mediehistorie
  • Praktisk narratologi
  • Tekstanalyse med henblik på sprogkvalitet og æstetisk vurdering
  • Valgfag: har vekslende indhold fra hold til hold. Typisk vil det bestå af et emne af relevans for den kreative skriveproces som man får lejlighed til at gå i dybden med

Undervisningen foregår på følgende måde:
Skrivekunst udbydes som internetbaseret fjernundervisning med 2 seminarlørdage pr. semester. Disse afholdes på SDU’s campus i Odense.

Studiet er samtidig modulopbygget, hvilket betyder, at du kan tilmelde dig de delelementer af uddannelsen, som du har mest brug for lige nu - eller du kan tilmelde dig det fulde forløb.

Fjernundervisningskonceptet betyder, at du som studerende selv bestemmer, hvornår du vil arbejde med fagene og kun skal tage til Odense 2 gange pr. semester - det er fleksibilitet!

Kommunikationen mellem studerende og undervisere i ugerne mellem samværsdagene foregår via SDU’s e-læringsportal Blackboard.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies