Kandidatkurser forår 2014

Forårssemester 2014: Tekstlæsning (KA-niveau) Social satire og samfundsskel ved lektor Sanne Rishøj Christensen
Dette kursus handler bl. a. om klasseskel, status og social mobilitet i kejsertidens Rom. Velhavende frigivne slaver havde forholdsvis meget magt sammenlignet med fattige frie borgere. De litterære tekster her udvalgt viser forskellige aspekter af en slags social samfundskritik: Hvad er en ‘rigtig romer’? Hvordan bør man opføre sig overfor bedre eller lavere stillede samfundsmedlemmer? Er klient-systemet korrupt, eller holder det samfundet sammen? Kan satire forbedre samfundet, og hvem er den stilet mod?
Ovenstående spørgsmål, samt mere overordnede problemstillinger om, hvordan romerne definerer og udtrykker social identitet skal vi diskutere på baggrund af læsning af de udvalgte litterære tekster med inddragelse af (især frigivne slavers) gravindskrifter og kunst, indstillingen til døden samt slaver, klientsystemet og romerske mad- og drikkevaner.

Tekster:
Petronius Cena Trimalchionis i udvalg
Juvenal Satirer bog 1: 3 og 5
Martial, Epigrammer i udvalg


Mosaik med to kvindelige slavinder og deres frue (Nationalmuseet, Karthago).

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies